'Big Brother'-Camilla jagter den perfekte mand

Den 38-årige reality-deltager kan snart opleves i jagten på kærligheden i 'Singleliv', hvor hun håber på at møde Mr. Right.

Den populære 'Big Brother'-deltager Camilla nyder livet som single-pige, men hun håber også at møde prinsen på den hvide hest. Dog ikke for enhver pris.

Den mørkhårede festpige, kendt fra 'Party på Ibiza' og to omgange af 'Big Brother', har nemlig meget høje krav til sin kommende fyr. Mange ting skal overvejes, før hun synes, at en mand har kærestepotentiale.

- Han skal være karriereminded, ikke-ryger, dyreven og være helt færdig med gamle kærester. Jeg er fast besluttet på ikke at få børn, så det er vigtigt, at han har det lige sådan. Men han må gerne have en mops. Han skal have let til smil, være jordnær og have styr på sit liv, siger Camilla til Realityportalen.dk.

Hun indrømmer dog, at det kan blive svært at finde en fyr, der lever op til alle krav.

- Måske har jeg for høje krav til en fyr. Jeg har sagt ja til at være deltager for at få en masse sjove oplevelser, men det kunne da være superfedt at møde en, der kunne sparke benene væk under mig.

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Camilla: Noget er gået helt galt

Skønt singleliv

Hvis den rette fyr ikke dukker op, skal man ikke forvente, at Camilla går på kompromis. Hun er nemlig langt fra desperat.

- Jeg er ikke med i 'Singleliv', fordi jeg skal have en kæreste. Jeg har det rigtig skønt som single. Jeg elsker at lave tv, så lige nu nyder jeg bare de skønne oplevelser, jeg får med i baggagen under optagelserne, afslutter optimistiske Camilla, som har store drømme om at blive tv-vært.

Camilla kan opleves i 'Singleliv' fra tirsdag d. 10. marts kl. 21.00 på Kanal4

LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Camilla: Jeg laver godt tv

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.