Bendtner og kæresten overrasker: Flytter sammen
Nicklas Bendtner forlader penthouse lejligheden og flytter ind i kærestens 3-værelses på Østerbro.
Selv om Nicklas Bendtner, 31, har sin egen penthouse i to etager med udsigt over Københavns Havn, er han i stedet flyttet ind hos kæresten, 27-årige Philine Roepstorff, på Østerbro. Det fremgår af Folkeregistret. Philine bor i en treværelses lejlighed på 80 kvadratmeter, som hendes forældre, Jeanett og Jens Erik Roepstorff, købte for 3.7 mio. i 2016.
LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner afslører ny karriere
Bendtner lagde selv 13,2 mio. for sine 339 kvadratmeter i 2013 og gik straks i gang med en stor istandsættelse. Dengang var Bendtner selv bosiddende i England, og siden har han boet i Tyskland og Norge. Først for nylig har han flyttet sin adresse hjem til Danmark efter næsten 15 år i udlandet.
Nicklas Bendtners penthouselejlighed er uden bopælspligt, og sådan en status er meget eftertragtet i det indre København. Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Nicklas Bendtner for at få en kommentar til denne artikel.
LÆS OGSÅ: Dronningen åbner op: Sådan var min far
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten: Det bliver vores livs rejse