'Bagedyst'-vinder afslører ny kæreste

'Bagedyst'-vinder Frederikke Legaard viser både sin kæreste og nye bog 'Kogekunst' frem til sin boglancering på 'Pio Vinbar' i København.

Der har måske været lidt stille omkring 26-årige Frederikke Legaard, siden hun vandt 'Den Store Bagedyst' i 2019. Men hun har ikke hvilet på laurbærrene. For nylig holdt hun boglancering med sit værk 'Kogekunst' på Pio Vinbar i København, og ved samme lejlighed præsenterede hun kæresten Bastian, 28.'

LÆS OGSÅ: Blev danmarksmester to dage efter ‘Vild med dans’

– Vi har været kærester i et år, og mødtes gennem fælles venner. Vi bor ikke sammen, men det er dejligt at være to, sagde bagedystvinderen, der var helt lettet oven på udgivelsen.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Det har været helt vildt overvældende at færdiggøre sin egen bog. Jeg har arbejdet på den i to år, og har faktisk haft den i hovedet hele tiden, så det er dejligt at stå med værket i hænderne. Det er det fedeste, jeg har prøvet, sagde Frederikke, der også er kunstmaler.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Cecilia frosset ude af de andre deltagere: Hun er for voldsom

Efter udgivelsen er hun begyndt at bruge mere tid i sit atelier.

– Jeg glæder mig til at komme i gang, og så er jeg begyndt på en uddannelse som guldsmed på teknisk skole, sagde den kreative kvinde, der fik besøg flere bagedyst-veteraner under receptionen.