'Bagedyst'-deltager flyttede hjemmefra som 16-årig

En ung Sune Demant valgte at komme på kostgymnasium for at få faste rammer.

I 1999 besluttede den dengang 16-årige Sune Demant, at han ville på gymnasiet. Selvom familien var rundt og se på flere skoler, endte det med at blive på den traditionsbundne kostskole Herlufsholm, Sune Demant blev indskrevet som elev. Og det var ikke forældrenes beslutning.

- Jeg valgte det selv, fordi jeg gerne ville flytte hjemmefra. Det var sådan en pubertetsting, forklarer 'Bagedyst'-deltageren, og fortsætter: Jeg var meget klar til at komme i gymnasiet.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Det sker der med kagerne i ‘Den store bagedyst’

Traditionel familie

I onsdagens afsnit af 'Den store bagedyst' løftede Sune Demant sløret for, at han ikke er vokset op i en ”klassisk familie”. Sunes familie består af en far og en mor, der begge er i 70erne og er pensionerede – hans mor er pædagog, og hans far er ingeniør. Sune har tre ældre søskende; Bo, Lone og Sten, hvor den ældste bror, Bo, er 18 år ældre end Sune og Lone og Steen er henholdsvis 17 og 12 år ældre end den bageglade rosin i pølseenden.

- Jeg har en… ikke gammeldags, men traditionel familie. Jeg havde behov for faste rammer, siger Sune Demant som forklaring på sin beslutning om at komme på kostskole.

LÆS OGSÅ: 'Bagedyst’-Jesper kæmper for at blive far: Det er megahårdt

Stor aldersforskel mellem søskende

Det er vigtigt for Sune Demant at understrege, at han ikke har haft en dårlig, men en anderledes opvækst.

- Jeg er vokset op i en meget kærlig familie. Det er ikke fordi, vi ikke har det hyggeligt. Jeg har bare ældre forældre, og så er der stor aldersforskel mellem mig og mine søskende, fortæller Sune Demant.

Selvom familien ikke har været den klassiske kernefamilie med far, mor og et par børn med få års forskel, der har kunnet følges ad gennem opvæksten, har Sunes aldersspredte familie alligevel haft et unikt sammenhold, som betyder meget for bagedyst-deltageren.

- Vi er så enormt sammentømrede, så vi også kan give slip. Og det sætter jeg virkelig pris på. Det er lidt ligesom et kobbel ulve; du kan gå dine egne veje, men så kan du også altid komme tilbage igen, forklarer Sune Demant.

- Vi går mere op i det sammentømrede, end at vi skal være en kernefamilie, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Luna: Min kæreste er en kæmpe støtte

God gymnasietid

Mange vil måske forbinde Herlufsholm med DRs programserier ”Helufsholm” og ”Herlufsholm – otte år senere”, hvor skolen i den brede befolkning blev kendt for at være elitær og holde en striks linje. Det er imidlertid ikke noget, der har været et problem for Sune Demant.

- Jeg havde det super i gymnasiet. Mange vil måske sige, at de har nogle lidt strammere regler end andre steder, men for mig virkede det rigtig fint, siger han og fortsætter: Det var godt, fordi jeg gerne ville flytte hjemmefra, mens nogen stadig passede lidt på mig, fortæller Sune Demant.

Sune Demant dimitterede fra Herlufshom kostskole i 2002 med musik og fransk på højniveau og biologi på mellemniveau. I løbet af sin tid på kostskolen opnåede bagedyst-deltageren, foruden et unikt fællesskab, at vinde ”Forskerspire”-prisen for et teoretisk forskningsprojekt om honnings bakteriehæmmende effekt.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Juliane er blevet mor: Se babyen her

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.