'Badehotellet'-stjerne klar til 'Vild med dans'

Den skrappe stuepige og skolefrøken Otilia, bedre kendt som Merete Mærkedahl, skal udover at svinge en kost i 'Badehotellet', også svinge hofterne fredag efter fredag i 'Vild med dans'.

TV2 har fornylig løftet sløret for de 12 professionelle dansere, der indtager gulvet, når vild med dans har premiere 2. oktober. Nu begynder de så småt også at afsløre dette års nydansere, og heriblandt finder vi en af stjernerne fra TV2s hitserie 'Badehotellet', nemlig Merete Mærkedahl.

- Jeg er blevet spurgt, om jeg vil være med i sådan et danseprogram. 'Vild med dans' hedder det vist, hvor jeg vist skal danse. Jeg glæder mig helt vildt!, fortæller Merete Mærkedahl forklædt som Otilia på 'Vild med dans' Instagram.

LÆS OGSÅ:Hans Pilgaard tilbage til barndommen: En følelsesladet oplevelse

At Merete Mærkedahl glæder sig til 'Vild med dans', er der en helt særlig grund til. For hende er det en barnedrøm, der går i opfyldelse. Hun har nemlig altid været fascineret af dans og drømt om at danse, men har aldrig fået gjort mere ved det.

- Jeg har altid ønsket mig at gå til standarddans, men det har aldrig rigtigt lykkes, for jeg har ikke kunnet finde en partner at danse med. Jeg har set rigtigt meget standarddans på DK4. Jeg synes nemlig, at det er enormt fascinerende, at bevægelse og musik kan fortælle historier og røre folk, fortæller Merete Mærkedahl til Her&Nu.

LÆS OGSÅ:Søren Ryges familietragedie: Mit livs sorg

Merete Mærkedahl bliver den fjerde fra 'Badehotellet', som deltager i 'Vild med dans'. Ena Spottag, Simon Stenspil, og Neel Rønholt har tidligere været at finde blandt nydanserne. Ena og Simon vandt begge konkurrencen, da de deltog i sæson 12 og 15, og Neel Rønholt fik en fjerdeplads sidste år. Merete Mærkedahl skal altså gøre sig umage for at nå kollegaernes høje niveau.

- Jeg føler et lille pres, for jeg vil da godt indrømme, at jeg er et konkurrencemenneske. Jeg vil blive utroligt skuffet over mig selv, hvis jeg røg ud i første runde, så jeg vil gøre mit allerbedste, fortæller Merete Mærkedahl til Her&Nu.

Om Merete Mærkedahl gør kollegaerne kunsten efter, må tiden vise.

LÆS OGSÅ:Brødrestrid: Andreas og Sebastian Jessen kolliderer i ny krimiserie

 
Vis dette opslag på Instagram
 

Det bliver en kæmpe fornøjelse at have Merete Mærkedahl med på holdet i år. Velkommen på gulvet, Merete 💃 #vmd20

Et opslag delt af Vild med dans (@vildmeddans) den