'Bachelor'-Helena: Sådan er det at se Kaspers dates

Helena endte med den sidste rose fra Kasper. Men hvordan var det for hende efterfølgende at se ham date andre igennem programmet?

Mange seere har været vidne til dates efter dates i datingprogrammet 'Bachelor' de seneste måneder og været spændte på, hvem der mon ville ende sammen.

Kasper Skak og Helena Witt blev til det ene par, der fandt kærligheden i Caribien. De blev kærester tre måneder efter, de kom hjem, og har planer om at flytte sammen. Men hvordan er det egentlig at se ens egen kæreste være på dates med andre kvinder?

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Livsfarlig 'Bachelor'-date

Kasper og Helena har set de sidste afsnit af datingprogrammet sammen.

- Det er specielt at se sig selv date andre kvinder - sammen med sin kæreste. Vi taler meget om, hvad der er sket dernede, og det er også derfor, at det har været vigtigt for mig at spille med åbne kort fra starten og fortælle Helena om, hvad der er sket på de andre dates, så hun kan være forberedt og ikke bliver overrasket. Det har fungeret rigtig godt, fortæller 35-årige Kasper til HER&NU/Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne: Bikini-babe

På drømmedate med en anden

Selvom parret har det godt sammen i dag og endda snart skal flytte sammen, så var det ikke tydeligt gennem hele programmet, at Kasper ville vælge Helena til sidst. Mange troede nemlig, at Kasper ville give sin sidste rose til Mette.

LÆS OGSÅ: Ude af ‘Bachelor’: Jeg var allermest lettet

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kasper afviser Mette...

- Da jeg skulle se Kasper og Mettes drømmedate skulle jeg lige have en pude foran mig. Der vidste jeg ikke helt, om jeg var klar til at se det. Men Kasper er virkelig god til at sige "Når jeg siger det her i programmet, så tænker jeg på dig". Ting som gør, at jeg føler mig sikker i, at det var mig, han ville, selvom han også har skulle føle andre steder, fortæller 25-årige Helena.

LÆS OGSÅ: Ærlige Helena fra 'Bachelor': Bange for at blive såret

Selvom det kan være svært for Helena at se hele Kaspers datingrejse gennem programmet, så har det også fungeret som en bekræftelse for hende.

- Jeg er også glad for, at han udfordrede sig selv på sine dates og gik all in, for så står jeg med en følelse af, at selvom han gav sig 100% med andre, så var det alligevel mig, han endte med. Han har virkelig følt efter i maven, fortæller en forelsket Helena.

LÆS OGSÅ: Sofie-Mai forklarer: Selvfølgelig tænker jeg på Teitur

Ikke kun Helena har blandede følelser med at se Kaspers dates.

- Det er også specielt for mig at sidde og se på dates og genopleve det hele igen, når mine følelser kun er for én og ikke for nogle andre, fortæller Kasper.

LÆS OGSÅ: Vigtig opfordring fra Gustav: Det er hamrende farligt