Babylykke: Wozniacki har fået en søn
'Paradise'-baben og 'Vild med dans'-deltageren er blevet forældre for første gang.
Wozniacki-klanen er blevet udvidet med en lille arving. Tenniskommentatoren Patrik Wozniacki har nemlig fået en søn sammen med sin kæreste, Sofie Pamer. Det annoncerer den nybagte far på Instagram.
- To blev til tre denne morgen klokken 06.09, skriver han til et billede af den lille familie.
Patrik Wozniacki skriver desuden til billedet, at både mor og søn har det godt. Af billedteksten fremgår det, at sønnen kom til verden søndag morgen. Patrik Wozniacki afslørede den dengang forestående familieforøgelse i juni.
LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Derfor flytter vi
På Instagram delte den 30-årige 'Vild med dans'-deltager et foto af hunden Louis og en lille lyseblå kasse med en bamse i og et skilt foran, hvor der stod: "Det er en dreng".
- Louis får sig en ny legekammerat til oktober, og han glæder sig og er meget stolt, skrev Patrik Wozniacki til billedet, hvor han havde tagget Sofie Pamer og tilføjet emojisymboler af en familie, en hund og et hjerte.
Som efternavnet antyder er den lille drengs celebre faster ingen ringere end tennisstjernen Caroline Wozniacki, som over for Ekstra Bladet i juni 2017 satte ord på sin storebrors babylykke.
- Det føles stadig lidt surrealistisk. Jeg glæder mig selvfølgelig, men jeg tror først, det går op for en, når barnet er der, sagde hun til avisen i sommer.
LÆS OGSÅ: Syg Ibi måtte droppe babyplaner
Det var i øvrigt Patrik Wozniacki, der på valentinsdag den 14. februar i år bekræftede over for Ekstra Bladet, at lillesøsteren danner par med den amerikanske basketballspiller David Lee, der spiller for NBA-holdet San Antonio Spurs.
Se det søde billede af Sofie og Patriks søn herunder: