Ask Abildgaards fristed: Her falder pulsen

'Nybygger'-dommeren nyder at tilbringe tid med familien i deres sommerhus ved Nykøbing Sjælland.

Til hverdag bor 'Nybyggerne'-dommer Ask Abildgaard, hans hustru Pia og parrets fire sammenbragte børn i en lejlighed på Frederiksberg. Men lige så snart de kan komme til det, drager de vestpå til deres skønne sommerhus ved Nykøbing Sjælland.

- Når vi lander i sommerhuset, så falder pulsen faktisk nærmest med det samme. Så laver alle bare, hvad de har lyst til, og det ender altid med en god blanding af afslapning og praktiske gøremål, fortæller Ask, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør.

LÆS OGSÅ: Kendispar chokerer: Derfor sover vi ikke sammen

Efter mere end ti år sammen blev Ask og Pia gift på Frederiksberg Rådhus i april måned. Festen er grundet corona udskudt til slutningen af juni måned, og de kan næsten ikkevente (Foto: Michael Stub)
Efter mere end ti år sammen blev Ask og Pia gift på Frederiksberg Rådhus i april måned. Festen er grundet corona udskudt til slutningen af juni måned, og de kan næsten ikkevente (Foto: Michael Stub)
Optagelserne til 'Nybyggerne' er netop gået i gang, men Ask finder også tid til at renovere den lille træterrasse til havens legehus (Foto: Michael Stub)
Optagelserne til 'Nybyggerne' er netop gået i gang, men Ask finder også tid til at renovere den lille træterrasse til havens legehus (Foto: Michael Stub)

Han har selv tegnet og derefter bygget sommerhuset tilbage i 2002, og det arbejdssomme par er nu ved at tage hul på renovering af træterrasse, badeværelse og køkken, som efter mange gode år trænger til en kærlig hånd.

- Ask er sådan én, der kan gå og ordne noget hele tiden, og så står jeg der med fire børn, mad og vasketøj, og det er ikke ferie for mig. Så vi skulle lige finde et niveau, hvor vi begge kunne være i det. Nu er vi mere eller mindre fælles om det, når der skal laves noget, og så bliver der samtidig sat tid af til afslapning, forklarer Pia, der til sommer har sagt sit bankrådgiverjob op efter 22 år og har en drøm om at starte sit eget firma.

LÆS OGSÅ: Bendtner og Philine sammen igen

Vedligeholdelsesplanen for sommerhuset hænger fremme på væggen, så familien ved hvilke projekter, der venter i de kommende år (Foto: Michael Stub)
Vedligeholdelsesplanen for sommerhuset hænger fremme på væggen, så familien ved hvilke projekter, der venter i de kommende år (Foto: Michael Stub)
Af OSB- plade har Ask lavet en sengehest, som han på kreativ vis har skåret ud som en by til stor glæde for parrets fælles datter, Frida på syv år (Foto: Michael Stub)
Af OSB- plade har Ask lavet en sengehest, som han på kreativ vis har skåret ud som en by til stor glæde for parrets fælles datter, Frida på syv år (Foto: Michael Stub)

Huset med de store panoramavinduer på begge sider ligger med skøn udsigt over marker og med blot en kilometer til Nyrup Strand. Så når parret ikke hygger sig med fælles praktiske projekter, er der nok at lave.

- Vi kan godt lide at spille spil, se film eller læse. Vi laver rigtig ofte mad over bål og er i det hele taget udemennesker. Vi har både et bålsted, et bålfad og et udekøkken, hvor en ny vask og armatur snart skal monteres, lyder det fra Ask, der sammen med familien er i sommerhuset mindst en gang om måneden.

LÆS OGSÅ: Ditte Julie taler ud: Det gør rigtig, rigtig ondt

LÆS OGSÅ: Ung mor slår fast: Jeg er blevet den bedste udgave af mig selv