Annemette Voss i modvind: Skal jeg kaste håndklædet i ringen?

Annemette Voss har gang i mange projekter. Seneste projekt er online foredrag, men det går ikke som forventet med tilmeldingen.

Vinder af 'Den store bagedyst' Annemette Voss har i længere tid arbejdet fokuseret på at skabe en online platform, hvor hun kan holde foredrag.

- Dette på baggrund af, at jeg véd, at jeg igennem de sidste 8 år har oplevet så meget og så mange både sjove, svære og udfordrende ting på egen krop, at jeg vil kunne bidrage med en masse god og nyttig viden og inspiration til andre mennesker – altså dem, der gider lytte, skriver Annemette i sit seneste blogindlæg.

LÆS OGSÅ: Blachman smittet med corona

For det der med at lytte er netop udfordringen og årsagen til blogindlægget, for sandheden er, at der kun er tre tilmeldte på hendes online foredrag, hvoraf den ene er hendes mor.

- Det omtalte univers har krævet megen tilrettelægning, mange møder og rigtig (!) mange overvejelser omkring, hvordan jeg har skulle vinkle min fortælling, for at skabe de bedst mulige foredrag for dem, der lytter med. Og jeg synes jo selv, at det er blevet godt – alt det, jeg har planlagt, skriver Annemette og fortsætter:

LÆS OGSÅ: I beautyboxen med Annemette Voss: Smilerynker er nu engang de smukkeste

- Jeg har hele tiden sagt til mig selv, at 20 tilmeldte deltagere ville være en succes. Og at så længe, der var bare 5 personer, der havde lyst til at lytte med ved hvert foredrag, så ville jeg afholde det. Men jeg skal også ærligt sige, at jeg havde tænkt, at 20 personer skulle jeg nok nogenlunde nemt kunne lokke til, og havde da en forhåbning på noget nær det dobbelte.

LÆS OGSÅ: Efter optagelserne: Sådan endte Mathias og Jonas’ dates

En lussing i ansigtet

For Annemette føles det lidt som at give sig selv en lussing, og selvom slaget føles hårdt, så tager hun modgang med oprejst pande.

- Jeg plejer nemlig altid at sige til mig selv og andre, at modgang grundlæggende kan brydes ned til to ord. ‘Mod’ og ‘gang’. Så når man oplever modgang i sit liv, er det som regel universets fineste måde at vise dig, at det er lige netop NU, du skal være modig og sætte gang i de tiltag – den bevægelse – der skal flytte dig ud af den position, du er havnet i, skriver Annemette på sin blog.

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om 'Løvens hule'

Selvom det er en ubehagelig erkendelse, så har bogedyst-dronningen fået øjnene op for, at online foredrag måske ikke er vejen frem.

- Det føles som at have blottet sig, og være blevet taget med bukserne nede. Sådan ‘overraskende ubehageligt’, skriver hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Karina von d’Ahé: Selvfølgelig skal man gøre sig bemærket

- Nu er jeg nødt til at se grundigt på det her arbejdsmæssige set-up, jeg har lavet for mig selv, og forholde mig til, hvad jeg skal bruge min tid på. Spørgsmålet er nu, om jeg skal bruge min tid på det? Skal jeg afholde foredragene og håbe på, at der kommer flere interesserede med, og så gøre mit ypperste for at give de få interesserede deres livs bedste og mest nærværende foredragsoplevelse? Eller skal jeg kaste håndklædet i ringen denne gang og sige ‘bedre held næste gang’’?, spørger Annemette, der er ærgerlig over hele situationen.

- Det er pisseærgerligt. Jeg er lidt ked af det på én eller anden måde. Og min kind er stadig rød efter den her lussing, som jeg på alle måder føler, jeg lige har givet mig selv. Jeg satte mig i hvert fald selv op til den, og da den ramte, ramte den hårdere, end jeg havde troet, den ville, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Tommy Fischers gode råd: Leg med maden