Anna og Oliver uenige om køn

Annas mavefornemmelse siger én ting, mens Olivers siger en anden.

Anna Seneca og Oliver Erngart forelskede sig i 'Paradise Hotel' sidste år og har netop offentliggjort den glædelige nyhed, at de venter et barn til maj. Anna er 13 uger henne, så parret må væbne sig med tålmodig lidt endnu, før de får svar på, om det er en dreng eller pige.

Som mange andre vordende mødre har Anna dog allerede en fornemmelse af barnets køn. Det har Oliver også, men det er pudsigt nok ikke den samme fornemmelse.

- Jeg har siden start haft en fornemmelse af, at det er en pige. Jeg har en idé om, at Oliver laver pigebørn, lyder det fra Anna.

LÆS OGSÅ: Lykkelige Sarah Dohn: Jeg er forelsket

Det er Oliver ikke enig i. Han er nemlig overbevist om, at det er en mini-Oliver, parret venter sig.

- Men vi ønsker os begge dele, slår Anna fast overfor Realityportalen og understreger:

- Vi glæder os bare til at finde ud af, hvad det er.

Terminen er sat til den 23. maj, dagen før Annas egen fødselsdag. Om mor og barn ender med at dele fødselsdag, må tiden vise.

LÆS OGSÅ: Realitypar venter barn: Sådan fandt vi ud af det

LÆS OGSÅ: Myndighederne: Sandra er ikke i stand til at have ansvar for begge børn