Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)
Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)

Anna Due jagter drømmejobbet

Paradisoen er nu fast besluttet på, hvad hun skal bruge sin fremtid på, men nu søger hun hjælp.

"Hvis jeg vælger det, så kan jeg blive det". "Gør jeg sådan, så kan jeg… Men hvad vil jeg?" Det er altid et dilemma, når uddannelsen skal vælges og fokus rettes mod fremtiden. For Anna Due har det sat tanker i gang, og uddannelser har været vendt, fortæller hun på sin blog.

- Min drøm har altid været at arbejde som pædagog eller socialrådgiver, men samtidig har jeg også altid gerne villet være frisør, da jeg elsker at lege med hår og samtidig er meget kreativ, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Anna Due: Sådan var det at møde Paris Hilton

Droppede ud

Inden paradisoen blev gravid, gik hun på pædagoguddannelsen, men valgte at droppe ud, fordi hun var kommet i tvivl - for var det virkelig det, som hun ville?

- Det er simpelthen en af de bedste beslutninger, jeg har taget. I de ni måneder, jeg har gået hjemme, har jeg fundet ud af, hvad det er, jeg virkelig vil. Jeg vil være frisør, og det er det, jeg stræber efter, slår hun fast.

Anna håber på, at hun kan finde en elevplads, så hun kan starte uddannelsen til sommer, og derfor skal hun snart igang med at skrive ansøgninger, fortæller hun. Men hun er ikke helt kendt i Aarhus endnu, så derfor håber hun, at folk vil hjælpe hende med ideer til gode frisører, eller hvis folk kender et sted, hvor de mangler en sød, trofast og kreativ elev.

LÆS OGSÅ: Her er årets par

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.