Amanda Sisse indrømmer: Jeg græd, når William var lagt i seng
Sønnen William ændrede adfærd, da han havde det svært i skolen, og det påvirkede den unge mor.
Det var en svær tid for både William og Amanda Sisse, da William sidste år begyndte i skole. Solestarten gik nemlig ikke helt som forventet, og William måtte kort efter skifte skole, fordi det gik rigtig skidt på den første skole. Det påvirkede hele familien, og i denne uges afsnit af 'De unge mødre' åbner Amanda Sisse op om den svære tid, og hvordan hendes ellers så søde dreng pludselig ændrede sig.
LÆS OGSÅ: Linse i Spanien: Derfor kunne Mopper ikke komme med
- Jeg har aldrig haft et barn, der slog og sparkede og sådan noget, men lige pludselig, så er jeg begyndt at høre ord som "fuck dig" eller "dumme mor". Altså opførslen har været udover alle grænser. Jeg har nogle gange bare ligget og grædt, når han har været i seng, indrømmer Amanda Sisse.
Se hele klippet, hvor den unge mor fortæller om sønnens skolestart i klippet øverst i artiklen, og se med i morgen i 'De unge mødre' kl. 20.00 på Kanal4 eller allerede nu på DPlay.
LÆS OGSÅ: 10 facts om Kylie Jenners babydaddy
LÆS OGSÅ: Nadia Shila er skuffet over sin mor: Det er hårdt