Foto: TV3
Foto: TV3

Amanda efter exit: Derfor tog jeg chancen med Thomas

Thomas skulle vælge mellem Laura og Amanda, og det blev endestationen for Amandas 'Paradise'-eventyr.

Amanda har været på 'Paradise Hotel' fra dag ét, men i går sluttede drømmen om at vinde den tiende sæson af programmet. Efter et twist til aftenens parceremoni endte Laura og Amanda med at stå bag Thomas.

- Jeg vurderede mine chancer som minimale, uanset om jeg havde stillet mig bag Martin eller Thomas. For mig handlede det om, hvem jeg helst ville smides hjem af. Jeg syntes ikke, at Martin fortjente at spille mig ud på den måde, siger Amanda til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Paradise Hotel': Modige Danny i stor fare

Bebrejder spillet

Til parceremonien fik Malene, der vandt Miss Paradise en lille magt, men top 3'en fik en større magt, lyder det fra Amanda, der langt fra er tilfreds med det twist i spillet.

- Jeg ved, at jeg var en rigtig dygtig spiller derinde, og jeg er sikker på, at jeg sagtens kunne have nået længere. Det er ret så irriterende, at jeg skulle forlade hotellet på den måde. Jeg kan ikke bebrejde nogen for mit exit, men jeg bebrejder udelukkende spillet.

TV3's pressechef, Søren Hedman, har tidligere afkræftet overfor Realityportalen.dk, at de påvirker spillet i forhold til, hvem der skal ryge ud af programmet.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Perle: Jeg er for følsom til spillet

Tager mange minder med hjem

Laura, Malene, Christian og Henrik er de personer, som Amanda kommer til at savne mest efter sit exit. Særligt Henrik formåede at gøre et godt indtryk på hende.

- Henrik var den person, jeg stolede allermest på derinde. Men jeg var da også sikker på, at han nok skulle vente på mig og ikke lave noget med nogen andre, efter jeg var røget ud, fortæller hun.

Derudover er Amanda tilfreds med, at hun fik smidt Nadia ud.

- Det kan godt ske, at Nadia kom ind igen, men hun røg altså ud før mig. Så som jeg ser det, så vandt jeg den. Det er jo super fedt at tage hjem, når man ved, at man har gjort det godt. Og så har jeg selvfølgelig også fundet en så vidunderlig fyr som Henrik.

LÆS OGSÅ: Henrik og Amanda går til den på lagnerne

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.