fff

Mikkel Skelskov om bruddet: Amalie var mig utro med Peter

Faren til Amalies barn, Mikkel Skelskov, har gjort det forbi mellem parret på grund af utroskab.

I går kunne Realityportalen afsløre, at Amalie Szigethy og kæresten Mikkel Skelskov, som sammen venter barn senere i år, ikke længere er kærester. Ingen af partnerne ville dog bekræfte nyheden, og Mikkel fastslog, at parret stadig var kærester.

I dag er svaret dog anderledes, da Realityportalen.dk konfronterer Mikkel med rygter omkring, at Peter Birch og Amalie Szigethy den seneste tid har haft en affære.

- Jeg ved godt, at hun har været mig utro med Peter. Det er også derfor, at vi ikke længere er kærester. Det kommer slet ikke bag på mig, at hun gør det, og jeg havde det bare virkelig på fornemmelsen, siger en vred Mikkel til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det er utroligt, at hun har formået at ødelægge en lille familie, inden vi overhovedet var kommet i gang. Jeg er så skuffet og kan ikke begribe, hvordan hun kan byde vores datter og mig det. Jeg har slet ikke mere tilovers for hende. Jeg synes, at det er klamt, og jeg synes virkelig, at det er billigt gjort.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Gravid Amalie Szigethy er single

'Det skal ikke gå ud over min datter'

Mikkel er både vred og skuffet over Amalies handlinger. Det er dog vigtigt for ham, at parrets problemer ikke kommer til at gå ud over den kommende datter.

- Jeg vil ikke have noget som helst at gøre med Amalie nogensinde, men jeg vil selvfølgelig stadig gerne være verdens bedste far for vores lille pige, for det er selvfølgelig ikke hendes skyld, at Amalie ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, forklarer Mikkel til Realityportalen.dk

- Der er ikke én, som må knække så meget som et hår på min datter, uden de kommer til at fortryde det, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Peter Birch er blevet single

Peter forsvarer sig: 'Det er løgn'

Realityportalen.dk har efterfølgende kontaktet Peter og spurgt ind til han og Amalies forhold. Han fastslår dog, at der ikke er hold i beskyldningerne.

- Det er fuldstændig løgn, at Amalie har været Mikkel utro med mig. Vi har ikke haft sex og har faktisk slet ikke sovet sammen. Vi har kun mødtes uskyldigt to gange, hvor vi har snakket og lavet mad sammen. Jeg forstår slet ikke, hvorfor Mikkel siger det, og jeg synes virkelig, at det er tarveligt overfor Amalie, forklarer Peter til Realityportalen.dk

Realityportalen har gjort Amalie og bekendt med Mikkels udtalelser, men det har ikke været muligt at få en kommentar fra hende.

Se billeder af Mikkel, Amalie og Peter øverst.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Amalie Szigethy og Peter Birch ses igen

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.