Amalie afslører: Det skete der, før Mikkel tog børnene
Nu fortæller Amalie, hvad der gik forud for den dramatiske sag, hvor Amalie efterlyser sine to børn.
Det er næppe gået nogens næse forbi, at Amalie efterlyser sine børn og har gjort det i to dage. Onsdag blev de hentet omkring klokken 10 fra henholdsvis skole og dagpleje af deres far, som tog dem med på juleferie.
LÆS OGSÅ: Mikkel afviser flugt: Det er for børnenes skyld
Ferien var dog ifølge Amalie ikke planlagt, og siden er beskyldningerne mellem det tidligere kærestepar fløjet igennem luften som snebolde i en skolegård. Faktum er dog, at Amalie ikke har set sine børn i to døgn, og det er ifølge reality-stjernen det længste, hun nogensinde har været væk fra dem.
LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Stadig bange
Ifølge Amalie har Mikkel tager børnene med til Østrig. Mikkel selv har ikke ønsket at oplyse, hvor de er taget hen, men han understreger, at han ikke har kidnappet dem, og at han i det hele taget ikke har gjort noget galt.
LÆS OGSÅ: ‘True Love’-Marcus forklarer: Sandheden om Kira og Nicoline
Enige er de dog om, at de skal mødes i familieretten inden jul. Ifølge Amalie sker det mandag, og Mikkel skal melde sig ved familieretshuset i dag med børnenes pas inden klokken 12, fortæller hun.
Sådan slog Amalie og Mikkel op
Men hvad skete der egentlig, inden man onsdag eftermiddag kunne se en grædende Amalie efterlyse sine børn på Instagram? Ifølge Mikkel blev de enige om at gå hver til sit, og den del af historien bekræfter Amalie.
- Det var jo det, der var så mærkeligt. For vi blev enige om, at det ikke er godt, vi er sammen, og jeg siger til ham, at jeg ikke er glad. Jeg føler mig ensom, og der er ikke noget værre end at føle sig ensom i et forhold, men det har jeg følt i lang tid. Det har jeg følt i mange år, men jeg har hele tiden gået tilbage til ham, for han har trukket mig tilbage igen, fortæller Amalie og fortsætter:
LÆS OGSÅ: Tobias Rahim banket af 18-årig
- Vi blev enige om det i mandags. Og så siger han til mig, om jeg ikke nok vil bo i huset, så flytter han et andet sted hen, og så betaler han alt og tager sig af alt økonomisk. Han bruger altid sine penge imod mig. Og det er rigtigt, at han betalte alt, da vi var i huset, og det syntes jeg var fedt, fordi jeg altid har taget mig af det økonomiske, jeg har altid stået med to børn alene.
Ifølge Amalie var det kun den økonomiske del, han kunne hjælpe med. Selvom han var en større del af pigernes liv, når de boede sammen, så var det stadig hende, der tog sig af alt praktisk og var den primære omsorgsperson.
LÆS OGSÅ: Tina Lund afslører: Derfor fik jeg nok
Amalie havde dog ikke noget imod rollen som husmor - tværtimod har det ifølge Amalie altid været det bedste i hendes liv, så den ordning har hun trives i. Men parforholdet gjorde hende ikke lykkelig, og mandag nåede det sin ende. Hun nåede dog ikke at tage stilling til Mikkels tilbud om fremtiden i Dragør.
Amalie: Han lyver!
Ifølge Amalie er der en del ting, der slet ikke hænger sammen i Mikkels udlægning af, hvad der er op og ned - hverken i hans relation til børnene eller de faktuelle ting. I går fortalte Mikkel, at det hele drejede sig om, at han ikke ville lade Amalie flytte børnenes skole og institution for fjerde gang på et år.
– Problemet er, at hun har taget pigerne ind og ud af skoler. Indenfor de sidste 8 måneder har Josephine skiftet skole tre gange, og Hannah har skiftet vuggestue tre gange. Nu vil hun skifte for fjerde gang, og så har jeg sagt til hende, at nu stopper festen simpelthen. Du kan ikke tage dem ind og ud af skoler og institutioner, som det passer og rykke dem frem og tilbage, lød det fra Mikkel.
LÆS OGSÅ: CHOK: Mark Le Fêvre droppet og Eva Jin hyret
Ifølge Amalie er det dog hverken sandheden eller lå i kortene.
- Josephine har haft ét skoleskift. Hun startede i skole i Hørsholm, og så skiftede hun til Dragør, da vi flyttede sammen med Mikkel. Han fik mig til at skifte skole og vuggestue. Han fik mig til at flytte fra min daværende bopæl, fordi han sagde en masse ting og fik mig til at tro på det, fortæller Amalie og fortsætter:
- Så alt, hvad jeg gjorde, var i min bedste intention, for hvem ønsker sig ikke en familie med far mor og børn? Men nu bruger han alt imod mig og har skrællet mig fuldstændig, og det er sygt. Han har taget alt fra mig, fordi han kan, fortæller Amalie, som afviser, at hun havde planer om at lade Josephine skifte skole:
LÆS OGSÅ: TV 2-par i mareridt under graviditet: 15 ulidelige dage
- Det fik vi slet ikke snakket om, inden han bare tog dem, for der var jo ikke noget optrapning eller noget til, at han bare skulle tage dem og køre med dem. Jeg anede virkelig ingenting, og det var det, der kom så meget bag på mig, at han kunne finde på det.
Går aldrig tilbage til Mikkel
Selvom stemningen mellem Amalie og Mikkel var fredelig, da de gik fra hinanden tidligere på ugen, så er den langt fra fredelig nu. Amalie er ikke i tvivl om nu, at hun begik en fejl, da hun fandt sammen med Mikkel igen.
- Det fortryder jeg, men jeg er meget fanget i hans spind. Han har kørt psykisk vold på mig i mange år, så jeg er fanget i det. Det er meget svært at forklare, hvis man ikke har stået i det, forklarer hun. Hun er dog sikker på, at hun nu kan bryde ud af det spind:
LÆS OGSÅ: Mikkel Skelskov afviser kidnapning: De bor hos mig
- Det er sidste gang. Han har taget mine børn, han har taget alt fra mig. Hvilken syg mand gør det? Vi skulle jo bare finde en fælles løsning, hvor sygt er det. Det bliver aldrig os to igen, det gør det ikke. Aldrig!
Amalie er meget taknemmelig for, at de i familieretten har taget sagen så alvorligt, at de allerede har fået et møde mandag i næste uge, hvor der altså ifølge Amalie vil komme en afgørelse i forhold til pigernes bopæl og det videre forløb.
Indtil videre har Amalie og Mikkel haft fælles forældremyndighed, mens Amalie har haft bopælsretten.