AFSLØRING: Mød parrene i nyt kærlighedsprogram på TV 2
Mød parrene i TV 2' helt nye kærlighedseksperiment, hvor fire par lader deres forhold teste det første år, og hvor tre eksperter vil prøve at forudse udfaldet af forholdet.
Den 24. september har TV 2 premiere på et helt nyt program - 'Holder vi et år?'. Et kærlighedsprogram, hvor fire par har sagt ja til at teste det første år af deres parforhold. Tre eksperter vil følge parrene og vurdere, og give deres bud på, om parrene stadig er sammen, når der er gået et år.
Vi har samlet en præsentation af de fire par herunder:
LÆS OGSÅ: Ikke set på tv: Derfor bryder Daniel sammen efter Stines afgørelse
Stine og Claus fra Hobro
Stine er 32 år og sosu-assistent, og Claus er 41 år og biltaksator. Stine og Claus mødte hinanden i en singlegruppe på Facebook og blev kærester. De er meget forelskede og skaber plads til kærligheden. De har fem sammenbragte børn. Claus har tre fra tidligere forhold, og Stine har to fra tidligere forhold. De er flyttet sammen i Claus' hus og har børnene på skift, men planlægger at bygge deres eget hus.
LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Luna skal være med i 'Luksusfælden'
Susanne og Jonas fra Aarhus
Susanne er 40 år og kontraktadministrator. Jonas er 42 år og arbejder som selvstændig/online markedsføring. Susanne og Jonas matchede på Tinder. De hygger, griner og snakker rigtig godt sammen, men har et lidt forskelligt syn på det at være kærester. De bor hver for sig, og deres fundament er et godt venskab, og de nærer en dyb tillid og kærlighed til hinanden. De har ikke travlt med at flytte
sammen og vil ikke have børn.
LÆS OGSÅ: Forsidefrue får kærlighedstatovering med manden
Kamilla og Peter fra Aalborg
Kamilla er 22 år og softwareingeniørstuderende. Peter er 25 år og softwareingeniørstuderende. Kamilla og Peter mødte hinanden til en fredagsbar på studiet, og de bor hver for sig i Aalborg. Det er Peters første seriøse forhold, mens Kamilla har været i to tidligere forhold. De mener, de passer godt sammen, og de har det bedst, når de er sammen og kan dyrke deres kærlighed.
LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-deltager måtte alligevel melde fra: Jeg tudbrølede
Natasja og Rasmus fra Jyderup
Nathasja er 26 år og butikschef. Rasmus er 28 år og tømrer/gulvlægger. Nathasja og Rasmus mødte hinanden en aften i byen. Rasmus drømmer om at slå sig ned og stifte familie, mens Nathasja lige er kommet ud af et længevarende forhold og familieliv med to små børn. Nathasja drømmer om de ting, hun ikke fik gjort som ung, da hun blev mor som 18-årig, mens Rasmus er klar til kernefamilien.
LÆS OGSÅ: Linse har adopteret endnu en trebenet hund
De tre eksperter
Lene Christensen er adfærdsbiolog og zoolog. Lene arbejder til daglig med at udvikle naturfagsundervisningen i folkeskolen. Hun holder fordrag om menneskets biologiske adfærd. Lenes arbejdsredskaber er adfærdsanalyse, ansigtsmål, kropsmål og andre biologiske målinger heriblandt måling af hormoner og immunforsvar.
LÆS OGSÅ: Umut efter sejren over OL-vinder: Mine flæskemuskler smadrede hende fuldstændig
Eivind Harbeck Johansen er klinisk psykolog. Eivind er uddannet cand.psych. og har derudover en kandidat i biologisk og kognitiv psykologi. Eivind har tidligere arbejdet som lektor og forsker. Eivinds arbejdsredskaber er personlighedstestene Big Five og NEO-PI-3 og analyse af den verbale kommunikation.
LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy jubler: Lillesøster ligner Josephine
Tony Evald Clausen er adfærdsekspert og menneskekender. Tony har en Master of Science i Emotions, Credibility & Deception. Han arbejder blandt andet for politiet og anklagemyndigheden med analysering af gerningsmænd og deres handlinger. Derudover arbejder han for uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder, som foredragsholder hos kursusudbydere og virksomheder i ud- og indland.
Tony er certificeret indenfor følelsesmæssig intelligens, adfærdsanalyse, kropssprog, kodning af ansigtsmimik og følelsesmæssig adfærd og interviewteknik inden for efterforskning. Tonys arbejdsredskaber er blandt andet personlighedstesten Big Five, parfeedback-analyse, kropssprog, nonverbal kommunikation, mimik, adfærd, ordvalg og troværdighed.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Se deltagerne i ‘Den store bagedyst’ 2020
Se det første afsnit af 'Holder vi et år?' torsdag den 24. september kl. 20.00 på TV 2.