AFSLØRING! Lego Masters-deltager ansat hos Lego

- Det er ikke unfair, siger han om arbejdet, som TV 2 holder hemmeligt for seerne

I fem uger har Frederik, 31, og Magnus, 30, begejstret i 'Lego Masters'. Makkerparret, der blev venner i gymnasiet, præsenteres som to kæmpe Lego-entusiaster, hvor den ene har en bachelor i arkitektur, og den anden er uddannet civilingeniør inden for design og innovation.

At de også har været kolleger i Lego-butikken på Strøget i København, hvor Frederik fortsat er ansat, holder TV 2 dog hemmeligt for seerne.

- Magnus og Frederik og flere andre medvirkende i 'Lego Masters' har været ansat i f.eks. Legoland eller i en Lego-butik, og det strider ikke imod reglerne for at deltage i programmet, så længe de ikke er ansat i en kreativ funktion, imens de medvirker i programmet. Da vi i Danmark har både Lego og Legoland herhjemme, er det naturligt, at en del af landets gode Lego-byggere arbejder eller har arbejdet for Lego på et tidspunkt, og vi mener ikke, at man som f.eks. sælger i en Lego-butik eller medarbejder i Legoland har fordele i konkurrencen, siger redaktør Stine Ravn til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Populært DR-program: Så’ det helt slut

Magnus var ansat som sælger og supervisor i Lego-butikken indtil 2019 og inden nedlukningen som teamkoordinator i Legoland i Billund, men arbejder nu i en genbrugsforretning. Frederik er fortsat deltidsansat som sælger i Lego-butikken.

Reglerne for deltagelse i Lego Masters viser sig ved HER&NU's gennemgang at være meget skrappere for TV 2-ansatte end Lego-ansatte.

LÆS OGSÅ: YES! 'Stormester' vender tilbage

Frederik sammen med værten i 'Lego Masters', Victor Lander. (Foto: Henrik Ohsten/TV2)

- Personer, der er ansat i Lego Group i den periode, hvor programmet optages, samt personer i deres husstande kan ikke deltage i 'Lego Masters'. Dog kan ansatte i Legoland eller en Lego-butik, som ikke har en kreativ funktion, deltage. Det samme gælder tidligere Lego-ansatte uanset deres funktion, står der.

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Linse fra Mobbers lejlighed

Til gengæld er man helt udelukket, hvis man arbejder hos TV 2 eller produktionsselskabet Metronome. Det samme er dem, der bor sammen med de ansatte.

- Personer, der er ansat i TV 2 eller Metronome Productions i den periode, hvor programmet optages, samt personer i deres husstande kan ikke deltage i Lego Masters.

LÆS OGSÅ: Kardashian-familien i tvivl: Var det den rigtige beslutning?

Selv om reglerne altså åbner for, at nogle Lego-ansatte og deres familier kan deltage, så har TV 2 ikke følt det nødvendigt at deklarere det overfor seerne i programmerne.

Magnus i "Lego Masters". (Foto: Henrik Ohsten/TV 2)

- Det er en redaktionel beslutning, at vi ikke gennemgår alle deltagernes jobfunktioner i programmet, da der er meget andet spændende og efter vores mening mere interessant indhold at dele med seerne i den tidsramme programmet har. 'Lego Masters' er et konkurrence-drevet program, hvor vi følger nogle fantastiske byggetalenter i deres udfordringer, og det er deres unikke kreativitet og fantasi, der pryder programmet. Vi har været helt åbne om reglerne for deltagelse i 'Lego Masters' fra start, og man kan læse alt om reglerne på tv2.dk, siger redaktør Stine Ravn.

LÆS OGSÅ: JUHUU: Få et smugkig på det nye ‘Nybyggerne’

Overfor HER&NU afviser Magnus og Frederik, at de har en fordel i konkurrencen gennem deres Lego-arbejde.

- Vi ser det ikke som en fordel at have arbejdet i en LEGO-butik, hvor vi begge har/har haft en sælgerrolle og ikke nogen kreativ byggefunktion. Selvfølgelig har vi haft LEGO tæt inde på livet, men det har alle LEGO-entusiaster på den ene eller anden måde, så vi kommer alle med forskellige fordele og ulemper i vores byggetalent, som alt sammen er inden for konkurrencens regler, siger de gennem TV 2 til HER&NU.

- Til sammenligning er det jo heller ikke unfair, at en deltager i 'X Factor' arbejder i en pladebutik, mener Frederik.

LÆS OGSÅ: Melvin taler ud om hjernetumor: Så slemt var det