Populært DR-program: Så’ det helt slut

'Morgensang med Kaya og Ole' lukker ned pr. 1. juni.

Mens mange musikere har lidt af manglende beskæftigelse under corona-nedlukningen, så har duoen Kaya Brüel, 48, og Ole Kibsgaard, 55, haft mere travlt end nogensinde med den danske sangskat. 'Morgensang med Kaya & Ole' har gået sin sejrsgang siden 21. august 2020, men programmet slutter 1. juni, og det skyldes først og fremmest at vaccinerne udrulles. Det meddeler Ole Kibsgaard til HER&NU.

- Det har været en gave for os at få lov til at underholde i corona-tiden. Vi har spillet hver dag, og det har været et fantastisk job, hvor vi skulle lære en masse ny musik at kende og formidle, siger

den 55-årige klaverbokser og musiker.

LÆS OGSÅ: ØV: Elsket program lukker og slukker

Idéen til programmet fik DR-Pigekorets dirigent Phillip Faber i foråret 2020, hvor corona-situationen afstedkom morgensang hver dag på tv efter devisen 'Sammen - hver for sig'. Kaya og Ole tog over, da Phillip Faber skulle tilbage til sit faste job.

LÆS OGSÅ: Efter amok-opførsel til Zulu Awards: Nu svarer Blachman tilbage

LÆS OGSÅ: Melvin taler ud om hjernetumor: Så slemt var det