AFSLØRING: Dansk sportsstjerne overrasker: Klar til 'Vild med dans'

Bordtennisspilleren smider sit bat og trækker i danseskoene.

Gennem flere år har folkene bag 'Vild med dans' forsøgt at få Michael Maze til at deltage i underholdningsshowet. Og nu er det endelig lykkedes at få et ja fra bordtennisspilleren.

Ifølge flere kilder, som HER&NU har talt med, er den tidligere europamester blandt dem, der i efteråret tager danseskoene på. For to år siden fik skader den tidligere nr. otte på verdensranglisten til at lægge battet på hylden efter en imponerende karriere.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Familien fra Bryggen’-stjerne deltager i ‘Vild med dans’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, da Michael Maze udfordrede Nikolaj Stokholm i bordtennis - og det endte noget overraskende.

LÆS OGSÅ: Vender Claudia Rex tilbage til ‘Vild med dans’?

Men i efteråret annoncerede den 37-årige sit comeback til den internationale bordtennisscene, selv om han overfor Jyllands-Posten beskrev sin krop ”en gammel dieselhakker, der skal skubbes i gang om morgenen.”

– Succes handler for mig om, at jeg – ligesom i morges – kan springe ud af sengen efter et par hårde dage og glæde mig til at komme ud at træne igen. Jeg mindes ikke, hvornår det sidst er sket, sagde Maze til avisen og bekræftede, at han drømmer om at deltage i OL i Tokyo næste år.

I den senere tid har hans dårlige knæ dog plaget ham en del, fordi brusken næsten er slidt væk.

TV 2 ønsker ikke at kommentere artiklen, mens hverken Michael Maze eller hans manager Mads Frederiksen er vendt tilbage på talrige henvendelser fra HER&NU.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: ‘Vild med dans’-vinder er tilbage i programmet