AC røg ud af ‘Bachelor’: Har fundet kærligheden i Thailand

AC Tarp tabte ikke sit hjerte til 'Bachelor'-fyrene. Men det var nok meget heldigt, for hun har nemlig fundet kærligheden i Thailand.

Hun tog til Caribien for at finde kærligheden, men AC Tarp fik ingen rose til gårsdagens roseceremoni og måtte forlade 'Bachelor'-villaen tomhændet.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

LÆS OGSÅ: Caroline fra 'Bachelor': Efterladt med en øv-følelse

For AC har nemlig efterfølgende fået en kæreste, hvis navn hun ikke ønsker at oplyse. Hun mødte ham allerede i oktober 2019, kort efter AC selv var ankommet til Thailand på sin jordomrejse. Det fortæller hun til Realityportalen.

- Det var forholdsvis kort møde, så der var ikke noget der. Vi havde bare en god kemi, tænker jeg. Han boede i Bangkok, og jeg boede omkring to timer fra Bangkok. Så fik vi hinandens Instagram og har egentlig bare holdt kontakten der, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Ups! ‘Bachelor’-Victoria i kæmpe brøler

- Jeg tror aldrig, jeg havde sat min næse op efter, at vi skulle være noget. Han boede jo i Thailand på det tidspunkt og er oprindeligt fra Frankrig, og så er han professionel fodboldspiller. Jeg har faktisk datet en fodboldspiller før. Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at jeg ikke skulle date en fodboldspiller igen. De har et ry, siger hun Realityportalen og griner.

Men selvom AC ikke havde tænkt over, at hende og kæresten skulle indlede et romantisk forhold, så ville skæbnen alligevel, at de skulle forsøge sig med en tilværelse sammen i Thailand.

LÆS OGSÅ: Frida B. om hedt 'Bachelor'-kys: Det var på tide

- Så stod jeg og havde fået et job i Thailand, og det vidste han også godt. På det tidspunkt, hvor vi snakkede om, at jeg skulle tilbage til thailand, der stod han uden klub og var kontraktfri. Vi snakkede frem og tilbage og besluttede os for at gå all in - enten eller. Vi sagde til os selv, at på det tidspunkt, vi lander i Thailand, så er vi et par. Så er vi Hr. og Fru Danmark. Vi har kendt hinanden i så mange år, så hvorfor ikke?, fortæller AC med et smil.

LÆS OGSÅ: AC fra 'Bachelor' forklarer drama: Det var overdrevet

Mødte hinanden før 'Bachelor'

AC's kæreste var godt klar over, at hun rejse til Caribien for at finde kærligheden. På det tidspunkt var de blot venner, så kæresten bakkede op om hendes tur ind i 'Bachelor'-villaen.

Ifølge AC selv fik hun aldrig fik åbnet sig helt op overfor fyrene. Og måske findes der en særlig årsag til det.

LÆS OGSÅ: Ulven Peter om 'Bachelor': Kasper er fantastisk

- Det er svært at sige, om forholdet til ham (den nuværende kæreste, red.) blokerede for oplevelsen i villaen. For inderst inde havde jeg jo ikke troet, at vi skulle se hinanden igen. Men med det sagt, så havde jeg jo et forhold til ham følelsesmæssigt, som jeg måske godt kunne sammenligne med, når jeg mødte en anden fyr. Det kan man måske godt ligge lidt i rent mentalt, fortæller hun.

Derfor tog hun det heller ikke så tungt, da fyrene ikke gav hende i rose, og hun dermed blev sendt hjem.

- Jeg har det meget sådan, at jeg tager alle nye oplevelser med mig og synes egentlig, det var et fedt tidspunkt, jeg røg ud på. Så jeg kunne gå derfra med en masse minder og fede oplevelser.

I dag bor AC og kæresten sammen i en lejlighed i Bangkok, og hun fortæller, at det går rigtig godt mellem dem.

LÆS OGSÅ: 'Nybygger'-vinder forklarer: Derfor bruger jeg mine børn