Åben casting til Paradise starter i dag

Hvis du går med en drøm om at være med i ’Paradise Hotel’, så har du chancen nu. I dag starter TV3 nemlig castings til den næste sæson.

Hvis du er over 18 år, single og har lyst til at checke ind på luksushotellet i Mexico, som danner rammerne om ’Paradise Hotel’, så kan du lige nu melde dig til sæson 9 af det populære TV-program. Der er åbne castings i juni rundt om i landet.

De åbne castings startede op sidste år, hvor blandt andet Julian slentrede ind til en casting. Julian endte, som de fleste nok ved, med at vinde sæson 8 af ’Paradise Hotel’.

I år gentager TV3 successen og giver igen mulighed for, at du kan komme til åben casting. Det eneste du skal gøre er at tilmelde dig hér på tv3.dk, udfylde et spørgeskema og dukke op.

De åbne castings vil foregå i følgende byer på følgende datoer:

Århus: d. 4. juni og d. 5. juni

Aalborg: d. 6. juni og 7. juni

Esbjerg: d. 18. juni

Odense: d. 19. juni

København: d. 20. juni og d. 21 juni

Dørene åbnes kl. 13 og lukker igen kl. 22. Du kan komme når som helst i det tidsrum.

Har du ikke mulighed for at dukke op til åben casting så kan du sende en ansøgning til paradise@tv3.dk. Husk telefonnummer og vellignende fotos. Optagelserne finder sted fra oktober til midten af december