‘Årgang 20’-pars søn opereret: Lægen kom med overraskende besked

Det har været en hård dag for ‘Årgang 20’-parret.

Af Louise Vilsbøl - 10. august 2021 kl. 18:55

I lang tid har Maria Mainz og Daniel Brask-Andersen fra ‘Årgang 20’ befundet sig i en venteposition i forhold til deres søn. De har både været bekymrede for hans medfødte sygdom, hydronefrose, og for hans hørelse, men nu er der endelig sket noget.

– Så fik vi endelig lagt dræn på lille Louie. Alt gik, som det skulle, og vi er allerede på vej hjem. Til dem der ikke ved, hvorfor vi skulle på hospitalet og ikke bare til ørelægen og få lagt dræn, så er det på grund af Louies nyresygdom. Så må de ikke gøre det hos ørelægen. Efter Louie havde fået lagt dræn, kom lægen lige ind til os. Han sagde “desværre”, at der faktisk ikke havde været særlig meget væske på hans ører, hvilket var lidt det, vi håbede, skriver Maria på Instagram og uddyber:

LÆS OGSÅ: Ung mor har fået fedmeoperation

– Men sundhedsplejersken ringer til os indenfor et par dage, og så håber vi, at hun (og pædagogerne) ser en god forandring hos Louie. De var nemlig bekymrede grundet manglende kontakt, og de håbede, at væsken i ørerne var grunden til dette. Ligemeget hvad der sker i fremtiden, så er vi mega stolte af Louie, og han er helt perfekt, lige præcis som han er.

Maria og Daniel var begge med Louie i Vejle, hvor han fik lagt dræn fra morgenstunden, mens forældrene nervøst ventede på hospitalet. Selvom det ikke var rart for dem, at Louie skulle opereres, var de meget spændte, for de håbede på, at operationen for alvor ville sætte gang i Louies udvikling. Derfor var det lidt af en mavepuster, da lægen sagde, at Louie ikke havde så meget væske på ørerne, som de havde troet.

LÆS OGSÅ: Kendt realitybabe indtager ny sæson ‘Ex on the Beach’

Kan mærke den manglende kontakt til Louie

Efter operationen har det været svært at se, om der er nogen forskel for Louie, idet han mest har sovet og været meget træt. Men efter lægens besked er tankerne begyndt at florere rundt i hovederne på Maria og Daniel.

– Jeg spurgte sundhedsplejersken, hvad hun mistænkte, og hun sagde, det kunne være flere ting, så derfor skulle vi sendes videre til børnepsykolog. Vi kan godt forstå, hvorfor de (pædagogerne og sundhedsplejersken, red.) mener, han har dårlig kontakt. Vi er dem, han har bedst kontakt til, men selv vi har kunnet mærke den manglende kontakt, fortæller Maria til Realityportalen og understreger, at det ikke altid har været sådan.

– Det er helt klart noget, der er kommet indenfor de sidste måneder – han har altid haft god kontakt, og det er aldrig noget, sundhedsplejersken har lagt mærke til før.

LÆS OGSÅ: Dyrlunds tragiske død: Familien i dyb sorg

 

View this post on Instagram

 

A post shared by Maria Brask Mainz (@mariamainz)