'Den Store Bagedyst': Det skal de bage

I aften skal de kære deltagere atter udfordres i diverse bagedueller.

Konkurrencen spidser til, når kirkeklokkerne denne gang ringer for deltagernes ører. Der er bryllupstema i 'Den Store Bagedyst', og dét giver for alvor flere af deltagerne kolde fødder og svedige håndflader.

I favoritudfordringen skal de bage lækre, salte hapsere, og i den hemmelige udfordring bliver deltagerne kastet ud i den frygtede chokoladetemperering, når de skal lave fyldte chokolader.

Få alle opskrifterne fra ‘Den store Bagedyst’ lige HER.

I mesterværket bliver deltagerne sat på den hårdeste prøve hidtil. De skal bage en storslået bryllupskage, og når kagerne skal bedømmes, så er det ikke kun dommerne, der skal smage på herlighederne.

Der kommer nemlig et rigtigt brudepar og vælger den bryllupskage, de vil have serveret til deres bryllup.

Deltagerne bager Hors d’oeuvres, fyldte chokolader og bryllupskager.

LÆS OGSÅ: 'Den store Bagedyst:-Tobias: Tilbuddene vælter ind

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.