'X Factor' har stor betydning for integrationen

Det mener underholdsningschef på DR Jan Lagermand Ludme, og integrationsminister Manu Sareen giver ham ret.

Basim, Mohamed Ali, Asian Sensation, Babou, Anthony Jasmin er bare nogle af de finalister fra DRs flagskibsunderholdningsprogram 'X Factor', der har en form for minoritetsbaggrund. Det har fået underholdsningschef på DR Jan Lagermand Ludme til at påstå følgende.

- Måske har 'X Factor' gjort mere for integrationen af danskere med anden etnisk baggrund end nogen politikere.

Og til DR fortæller minister for børn, integration, ligestilling og sociale forhold Manu Sareen (R), at han anerkender 'X Factors' positive indvirken på integrationen i Danmark.

LÆS OGSÅ: Lina om ‘X Factor': Vi er blevet sat på hård prøve

'X Factor' er en positiv kontekst

- I Danmark er der desværre ikke så meget interaktion mellem indvandrere og danskere, så vi får vores viden om hinanden gennem medierne. Derfor betyder et program som 'X Factor' enormt meget for den måde, som vi opfatter hinanden på, siger ministeren og fortsætter:

- Det har været vildt positivt, at se Asian Sensation, Basim og alle de andre minoritetsunge i en positiv kontekst i 'X Factor'. Det glæder jeg mig over.

Dog mener ministeren, at der skal en langt større indsats til, før opfattelsen af visse minoritetsgrupper ændrer sig. Derfor er der behov for, at minoriteter bliver fremstillet i flere positive kontekster, ligesom 'X Factor' gør det.

- Det gælder også i 'TV Avisen'. Det er det næste vigtige skridt, som DR kan tage, afslutter Manu Sareen.

Følg med i 'X Factor' på DR1 hver fredag klokken 20:00 fra den 2. januar 2015. 

LÆS OGSÅ: X Factor-værtinde: Et svært job

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.