'X Factor'-dommer med i Melodi Grand Prix

Flere sangere fra talentshowet kommer til at stå på scenen ved dette års ‘Grand Prix’.

Af Mikkeline Andersen - 22. januar 2015 kl. 13:02

Tilbage i 2012 bragede Soluna Samay igennem og vandt ‘Dansk Melodi Grand Prix’ med sangen ‘Should’ve Known Better’. Sangen var skrevet af ‘X Factor’-dommer Remee og Lars “Chief 1” Pedersen, der tilsammen udgør ReAch.
Nu fortæller kilder til Her & Nu, at Remee og Chief 1 også kommer til at sætte deres præg på ‘Dansk Melodi Grand Prix 2015’. Kilderne fortæller også, at det bliver en gruppe, som skal optræde med Remee og Chief 1’s sang, og derfor er et muligt bud, at det bliver L.I.G.A., som kommer til at fyre den af på scenen.
ReAch står nemlig bag den succesfulde gruppe. Det er dog ikke blevet bekræftet, at det er L.I.G.A., der bliver en del af ‘Dansk Melodi Grand Prix 2015’.
LÆS OGSÅ: Pharfar til ‘X Factor’-Niklas: Du gør det godt
‘X Factor’ bliver markant
Det er ikke kun Remee, der kommer til at sætte sit ‘X Factor’-præg på årets ‘Grand Prix’. ‘X Factor’-finalisten og ‘Paradise’-sangeren Babou kommer også til at være blandt de deltagere, der skal kæmpe om at repræsentere Danmark ved ‘Det Internationale Melodi Grand Prix’.
Også en anden ‘X Factor’-finalist kommer til at stå på den store scene. Marcel Gbekle var en del af Remees gruppe ABC, der i 2009 sang sig til en anden plads i talentshowet. Sammen med sin makker Andy Roda vil han være at finde på scenen, når showet finder sted.
Det er ikke første gang, at hverken Marcel eller Andy kommer til at indtage scenen i ‘Dansk Melodi Grand Prix’. Sidste år sang de nemlig kor for Basim. Om Andy og Marcel kan gå i Basims fodspor og vinde ‘Dansk Melodi Grand Prix 2015’, må tiden vise.
LÆS OGSÅ: WUPSI: Remee laver brøler til ‘X Factor’-audition
Se Babous ‘Paradise’-sang Supernova her

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.