Mor Jette og Jessica (Foto: Janus Nielsen)
Mor Jette og Jessica (Foto: Janus Nielsen)

Mor Jette åbner op: Truet på livet af psykisk syg kvinde

Det har bestemt ikke kun været positivt for mor Jette og datteren Jessica at deltage i 'Mig og min mor'.

Det er efterhånden et stykke tid siden, at seerne har haft fornøjelsen af 'Mig og min mor'-stjernerne mor Jette og Jessica Pricilla. De var med i Kanal 4-programmet fra sæson to til sæson seks, hvor den sidste sæson løb over skærmen i 2015.

Men det betyder bestemt ikke, at luften er gået af ballonen hos de to kvinder, der stadig er rygende populære, selvom de ikke længere er at finde på tv. Begge er de aktive på deres egne blogs og sociale medier.

LÆS OGSÅ: Mor Jette i sorg: Tvillingen er død

Og forleden var de også på besøg i YouTube-podcasten 'Grotten Podcast'. Her faldt snakken på al den positive energi, som de to kvinder har modtaget efter deres deltagelse i 'Mig og min mor'. Men der er bestemt også en skyggeside ved at være et offentligt ansigt, afslører Mor Jette.

- Vi har fået dødstrusler og alt muligt. Vi måtte på Holbæk Politistation på et tidspunkt og fortælle politiet, at jeg havde fået dødstrusler, starter mor Jette.

En psykisk syg kvinde havde nemlig kontaktet både mor Jette og Jessica. Mens mor Jette fik trusler på livet, så skrev kvinden i stedet utallige gange til Jessica, at hendes far ikke var hendes rigtige far, og at hendes mor heller ikke var den gode, kærlige person, hun troede.

LÆS OGSÅ: Hannah Melissa købte hund for én uge siden – nu vil hun aflive den

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor en indsat fortæller, hvorfor han så sig nødsaget til at bruge trusler

LÆS OGSÅ: WOW: Datter får vild Mor Jette-tatovering

Mor Jette og Jessica prøvede at svare tilbage så venligt som muligt og få sat en stopper for de ubehagelige beskeder. Men den velmenende anmodning om at stoppe konflikten blev ikke taget pænt imod.

- Så sagde hun bare: "Jeg har haft følehornene ude, og jeg kan godt fortælle dig, at ligegyldigt hvor du går, så skal du ikke føle dig sikker, for så slår de dig ihjel", forklarer mor Jette.

- Det var ikke sjovt, tilføjer Jessica.

LÆS OGSÅ: Mor Jette ramt af sygdom: Frygter kørestol

Truede politiet

Først kontaktede mor og datter holdet bag 'Mig og min mor' for at fortælle om den ubehagelige kvinde, der truede dem. Men selvom produktionen var opmærksomme på de trusler, som Jette og Jessica havde modtaget, så var der kun så meget, de kunne gøre.

Så da den psykisk syge kvindes chikane til sidst blev for meget for Jette og Jessica, besluttede de sig for at få sat en stopper for den ubehagelige kvinde en gang for alle.

- Så gik vi op på stationen og sagde: "Vi er sådan og sådan og sådan. Vi vil gerne gøre noget ved det her, I er nødt til at finde ud af, hvem den her kvinde er". Men politiet svarede: "Nej, tag det nu roligt, fordi den slags mennesker der, de gør ikke noget alligevel". Og så sagde jeg så: "Ej, nu synes jeg altså - det kan du ikke være bekendt. Tror du, vi kommer herop for sjov?". Vi havde taget et vidne med udover Jessica og mig, fordi vi er jo ikke helt dumme heroppe i hovedet, forklarer mor Jette.

LÆS OGSÅ: HOT LOVE: Mor Jette viser manden frem

Desværre var politiet stadig ikke meget for at hjælpe de to kvinder, fortæller mor Jette, der følte sig meget useriøst og uretfærdigt behandlet. Det endte så vidt, at mor Jette selv begav sig ud i trusler.

- Så sagde jeg: "Ved du ved, det gør ikke spor, der er noget, der hedder selvtægt. Så ved du hvad, vi finder selv ud af, hvor hun bor, og så klarer vi os", fortæller mor Jette og fortsætter:

- var politiet der. Hold da kæft, fordi selvtægt må man bestemt ikke, forklarer hun om, hvordan hun fik truet sig til politiets hjælp.

LÆS OGSÅ: Mor Jette vender tilbage til skærmen

Politiets løsning blev da at ringe den psykisk syge kvinde op, mens Jette og Jessica var til stede. Det viste sig heldigvis at være den helt rigtige løsning.

- Efter sagde de: "Ved I hvad, I hører aldrig fra den kvinde mere", og det har vi heller ikke, så der har de hjulpet, afslutter mor Jette den barske historie.

LÆS OGSÅ: Episk klip: Mor Jette kan både se og smage ånder

Herunder kan du se hele afsnittet af 'Grotten Podcast', hvor mor Jette og Jessica er på besøg i studiet

https://www.youtube.com/watch?v=uNuHBhbtGfQ

LÆS OGSÅ: Realityfyr er blevet far: Tog selv imod datteren

LÆS OGSÅ: Lenny erkender: Bruddet med Nadja har taget hårdt på mig