FIT NEWS: Lisbeth Østergaards tre gode råd til et sundt liv

Der er ingen tvivl om, at TV3-værtinden virkelig har ændret sig markant, siden vi så hende i Go' Morgen Danmark.

Lisbeth Østergaard, 36, er i sit livs form. Efter fødslen af sønnen Viggo, er der blevet noget mindre af den populære tv-kendis, der lige nu er aktuel i krimimagasinet 'Krimicentralen', som løber over skærmen i hverdagene på TV3.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard og kæresten køber hus

Men Lisbeth Østergaard har dog ikke altid haft fokus på træning og sundhed.

- Jeg har altid haft et medlemskort til et fitnesscenter, men i mange år brugte jeg det aldrig. Mit forhold til træning blev først alvorligt, da jeg for nogle år siden kom på bootcamp hos personlig træner Lotte Arendal. Det var næsten som om, jeg fik en åbenbaring, forklarer Lisbeth Østergaard i et interview i denne måneds fit Living.

- Med ét gik det op for mig, hvor meget bedre jeg har det, når jeg bevæger mig og spiser sundt. I dag kan jeg med det samme mærke på mit humør, hvis jeg ikke får trænet.

LÆS OGSÅ: Lisbeth Østergaard har fået nyt job: Jeg glæder mig meget

3 gode råd

Lisbeth har derfor 3 gode råd, hun selv lever efter for at bevare den sunde livsstil:

Få noget søvn, også selv om det betyder, at du skal gå tidligt i seng. Uden søvn har du ikke overskud til at træne, falder nemt i med at spise slik og ender i det hele taget i en ond spiral.

Husk, at alt, hvad der ryger ned af mad og lækkerier, skal forbrændes. Spiser du meget slik, skal du også forbrænde mere.

Broccoli er utrolig sundt og kan kommes i næsten alt, fordi det smager af så lidt. Prøv fx broccoliboller med æg, blendet broccoli og mandelmel.

LÆS OGSÅ: Her er Lisbeth Østergaards graviditets-craving

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.