Ville sige nej til 'Ex on the Beach': Derfor kom Teitur alligevel med

Teitur var i første omgang ikke helt klar på endnu et reality-eventyr.

Det er ingen hemmelighed, at 26-årige Teitur Skoubo, der blev kendt da han vandt sæson 15 af 'Paradise Hotel', har en kæmpe passion for sundhed, kost og træning. Det har han gjort til sin levevej, og i dag bruger han en stor del af sin tid og energi på jobbet som online coach.

LÆS OGSÅ: Sarah og Türker snydt: Det er en katastrofe!

Udover at hjælpe andre til en sundere livsstil, går realitystjernen også op i sin egen sunde livsstil. Og den kan være svær at holde, når man rejser til Gran Canaria for at deltage i 'Ex on the Beach', som indebærer masser af alkohol kombineret med mindre søvn, sund mad og træning.

Men Teitur mener, at han sagtens kan klare den udfordring.

LÆS OGSÅ: Janni Ree efter operation: Frygter, det er kræft

- Jeg arbejder meget med, at man skal gå op i livsstil, og jeg fester lige så meget som før, men jeg står i den bedste form nogensinde. Det handler om, hvordan du fester, og hvad du drikker. Så det passer godt til det brand, jeg selv har. Jeg arbejder mest med unge, som også kan lide at feste. Her (i 'Ex on the Beach', red.) fester vi en tand mere, end jeg ville gøre derhjemme, så jeg er lidt spændt på formen, når jeg kommer hjem, men så skal jeg bare give den fuld gas, når jeg kommer hjem igen, forklarer Teitur til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Stine ked af det: Jeg modtager tarvelige beskeder

Han var dog i første omgang ikke sikker på, at han ville sige ja til at medvirke i realityprogrammet, og det skyldtes i høj grad hans job.

- Jeg blev kontaktet, og jeg tænkte i starten, at det ville blive svært, for jeg er jo online coach og har meget arbejde. Men efter at have snakket med Metronome (produktionsselskabet, red.), så fik vi lavet en aftale, hvor det kunne fungere, siger han.

Derfor sagde han altså ja til deltagelsen og kan nu tilføje endnu et realityprogram til listen, der også tæller 'Singletown' og 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles