‘Vild med dans’-deltager: Jeg mistede min far den 24. december

Jenna og Micki var meget rørte over den oplevelse, det var at danse på scenen i Det Kongelige Teater. For Micki var der ingen tvivl om, hvem han havde i sine tanker den aften.

Af Caroline Grønne Wigdal - 2. november 2021 kl. 21:07

Det rørte Micki Cheng og Jenna Bagge dybt, da de fredag dansede på Det Kongelige Teater, hvor ‘Vild med dans’ var rykket ind for at samle ind til ‘Knæk Cancer’. De har, som så mange andre, begge to haft kræften tæt inde på livet, og for Micki Cheng var der en person, han havde særligt meget i tankerne, da han gik på scenen.

LÆS OGSÅ: Karina taler ud om ny kræftsygdom

Artiklen fortsættes under videoen med Jenna og Micki, der fortæller om ‘Vild med dans – Knæk Cancer’…

– Jeg mistede min far til kræft for fire år siden. Juleaften. Og det var hårdt. Især fordi han fik konstateret kræft i efteråret, og han havde sagt, at han nok ville have to tre år tilbage at leve i. Det blev så lavet om til tre måneder. Så det gik rigtig, rigtig stærkt, siger den 32-årige ‘Bagedyst’-stjerne efter showet.

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph reagerer efter ‘Knæk Cancer’-showet

Mickis far havde fremtrædende bugspytkirtelkræft, som meget hurtigt spredte sig til tolvfingertarmen og andre organer i kroppen.

– Så det at få at vide den 24. december om morgenen, at ens far er død, er jo ikke fedt. Og derfor gør det det også bare ekstra specielt, at jeg kan få lov til her at danse til ‘Knæk Cancer’, hvor vi samler ind til et godt formål. Det er helt fantastisk at være med til, siger Micki og tilføjer:

– Det var en kæmpe stor og spektakulær aften. Storslået på alle mulige måder og helt fantastisk!

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par afslører stor udfordring for produktionen

Også 33-årige Jenna Bagge er mærket af oplevelsen med at være en del af ‘Vild med dans – Knæk Cancer’.

– Jeg får stadig stadig lidt kuldegysninger, når jeg tænker på, at de klappede så højt, da vi var færdige. Der var så meget kærlighed i luften. Og det synes jeg bare var meget rørende.

LÆS OGSÅ: Nyforelsket Pitzner: Flytter sammen med kæresten

Læs mere om