'Vild med dans'-Dak: Vi dansede med slukket lys

Dak Wichangoen og partner Thomas Evers Poulsen har i denne uge danset med lyset slukket, og det er der en helt særlig årsag til.

Michelin-kok Dak Wichangoen blev for alvor udfordret i fredagens udgave af 'Vild med dans'. Den stod nemlig på Rumba, som er en meget følelsesladet dans, der kræver meget nærkontakt.

LÆS OGSÅ: Simon Jul efter ‘Vild med dans’-exit: Vil savne timerne i kælderen med Claudia

Og det var i starten grænseoverskridende for Dak. Heldigvis havde dansepartner Thomas Evers Poulsen et trick i ærmet, når parret var i øvelokalet.

- Det hjalp helt vildt, da vi slukkede lyset og dansede i mørket. Efterfølgende kunne man virkelig se resultater. Dak forventer ofte, at det hele sker på én gang, og hun kan godt blive sur på sig selv. Så må jeg bare fortælle hende, at det gør det altså ikke. Det kommer stille og roligt, fortæller Thomas Evers Poulsen.

LÆS OGSÅ: Sofie Lassen-Kahlke afslører: Plaskforelsket i Simon Jul

Ikke vant til kys og kram

Dak afslørede i programmet, at den meget følelsesladede Rumba virkelig brød hendes grænser, fordi hun ikke har været vant til nærkontakt, kys og kram, før hun kom i 20’erne.

Hun er vokset op med en thailandsk mor, og på trods af kærlighed til hinanden har man en anden måde at omgås med mennesker på.

- Det har været en kæmpe udfordring, men særligt i den her dans, fordi det hele handler om følelser. Man skulle lige ind i det, men Thomas har været rigtig god til at fortælle mig, at det kun er os to, når vi danser. Jeg føler mig jo tryg ved Thomas. Jeg bruger 3 timer hver eneste dag med ham, og efterfølgende skriver vi sammen. Så han har sørget for, at det har været nemt for mig, fordi han fortæller mig hele tiden; "det dig og mig", forklarer Dak Wichangoen.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Rachel og storebror David til ‘Vild med dans’: Her er vores favoritter

For Dak er 'Vild med dans' en stor udfordring, og Thomas Evers Poulsen er stolt af sin dansepartner hver eneste uge.

- Dak bryder mange flere grænser, end man er klar over. Det med at være i det og turde. Til salsaen sagde jeg: "Kom nu - der skal være mere!", og Dak kunne nærmest ikke, og så gjorde hun det. Det handler hele tiden om at kaste sig ud fra den højeste vippe, siger Thomas Evers Poulsen.

Du kan glæde dig til en gensyn med Dak og Thomas, når 'Vild med dans' sendes igen på fredag klokken 20.00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Julia Sofia: Jeg har for travlt til en kæreste

LÆ OGSÅ: Jokeren ude af ‘Vild med dans’: Jeg har haft en depression