Philip May (Foto: Michael Stub).
Philip May (Foto: Michael Stub).

Vandt 'Divaer i junglen': Sådan skal præmien bruges

Philip vandt 'Divaer i junglen' og de 100.000 kroner.

Tidligere har Irina Olsen, Geggo og Mogens Mortensen vundet 'Divaer i junglen', og for kort tid siden fik den klub et helt nyt medlem, da finalen af den fjerde sæson løb over skærmen.

Efter ni afsnit med diva-udfordringer stod det endegyldigt klart, at Philip var junglen største diva, da han for næsen af Mariyah klarede den afgørende udfordring og kunne lade sig krone som vinder.

- Jamen, hold helt kæft, det er fedt, og jeg er virkelig stolt af mig selv. Men det er en dejlig euforisk følelse, og det vigtigste er, at jeg kan klappe mig selv på skulderen, siger en lykkelige Philip til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Divaer i junglen’-exit: Jeg vidste, jeg kunne nå langt!

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor 'Big Brother'-Nirvana lever sig ind i rollen som diva

LÆS OGSÅ: WOW! Sigmund stillede stort krav for ‘Divaer i junglen’-deltagelse

Storfavorit fra start

Philip havde en god fornemmelse omkring sine chancer, inden optagelserne gik i gang.

- Før jeg tog ned i junglen, var min selvtillid tårnhøj, og jeg så da mig selv som en storfavorit. Men jo længere vi kom ind i spillet, fandt jeg også ud af, at alt kunne ske, og at alle havde en chance for at tage den her. Det er jo et spil med mennesker, og alt kan ske, siger Philip og fortæller, at udfordringerne var hårdere, end han havde forventet.

Han sidder tilbage med en følelse af, at han er en værdig vinder.

- Set igennem hele programmet. så synes jeg faktisk (at han fortjente at vinde, red.). Men jeg havde heller ikke haft det dårligt, hvis Fetter eller Mariayh havde vundet, siger vinderen, der havde en god oplevelse under optagelserne.

- Det var en oplevelse. Det var hårdere end forventet med unikke og helt igennem fantastiske mennesker. Jeg nød det, og jeg kommer til at tænke tilbage på det med et kæmpe smil.

LÆS OGSÅ: CHOK i ‘Divaer i junglen’: Han er en klam blotter

Sådan skal pengene bruges

Med sejren følger også 100.000 kroner, som Philip allerede har gjort sig tanker om, hvordan han skal bruge.

- De skal ikke bruges på noget specielt. De ryger på en opsparing, og så ved jeg, at jeg altid har et sted, jeg kan trække fra, siger han og fortæller, at der dog også skal bruges en del af gevinsten på en god sommerferie.

- Lidt af det skal da gå til en rejse til sommer. Jeg tager et roadtrip på den spanske østkyst med en kammerat. Vi lejer en autocamper, og så er det bare af sted, slår han fast.

LÆS OGSÅ: Nathalie om ‘Divaer i junglen’: Det var meget hårdere end forventet