'De unge mødre'-Nicoline i Statsforvaltningen med ekskæresten
Samarbejdet med ekskæresten har været fyldt med problemer, så nu skal de mødes i Statsforvaltningen.
'De unge mødre'-deltageren Nicoline Andersen blev i februar mor for anden gang, da datteren Josefine kom til verden. Faren til datteren er Nicki Madsen, som den unge mor ikke længere er sammen med.
Samarbejdet om datteren har dog allerede mødt problemer for Nicoline og Nicki, der derfor på fredag skal møde i Statsforvaltningen. Her skal de forsøge at finde en aftale, så Nicki kan se sin datter, hvilket han ikke gør på nuværende tidspunkt.
En kilde tæt på Nicoline fortæller, at den unge mor satte en stopper for Nickis samvær med datteren, efter hun i en periode havde følt, at Nicki var ubehagelig over for hende.
- Han har råbt og skreget af hende nede i byen og fulgte efter hende og gemt sig for at holde øje med hende. Og så har han virket truende over for hendes veninde for at få informationer ud af hende angående Josefine, hævder kilden.
- Det fik han ikke meget ud af, så nu skal de i Statsforvaltningen. Jeg ved, at Nicoline håber, at Nicki kommer til at se datteren, men at han får styr på sig selv, inden det sker.
LÆS OGSÅ: En måned efter fødslen: Sådan går det med ‘De unge mødre’-Nicolines datter
"Jeg håber da, at min datter kommer til at se sin far"
Nicoline selv er ikke meget for at fortælle, hvordan det hele forholder sig. Hun bekræfter dog, at samarbejdet ikke har været optimalt, og at hende og Nicki derfor skal mødes for at få det op at køre igen.
Og selv om de to ikke længere er kærester, så slår hun fast, at hun ikke vil holde ham fra at se sin datter.
- Det er rigtigt, at vi skal i Statsforvaltningen, og jeg vil sige, at jeg selvfølgelig håber, at min datter kommer til at se sig far. Men ellers har jeg ingen kommentar, siger Nicoline til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager efter skilsmisse og exit: Respekter min beslutning
Nicki: Jeg vil bare se min datter
Nicki bekræfter også, at forældreparret på fredag skal mødes i Statsforvaltningen. Han fortæller, at han har startet sagen, da han gerne vil se sin datter.
- Jeg vil have fastsat samvær for at få lov til at se Josefine, da jeg ikke har fået lov til at se hende i over en måned. Jeg startede selv sagen, da jeg fik at vide, at der ville gå lang tid, før jeg fik lov til at se min datter, og det vil jeg ikke gå med til.
- Jeg har, siden vi fandt ud af graviditeten, vist interesse for at være en del af det hele og få lov til at vise, hvor god en far jeg kan være. Men det har jeg desværre ikke haft mulighed for indtil nu, selv om jeg blev lovet sidste sommer, at jeg måtte se hende, så meget jeg havde tid og mulighed formed min skolegang og så videre.
Ifølge Nicki så han datteren, da hun lige var kommet hjem fra sygehuset, mens hans derudover har været på besøg to-tre gange sammen med sin familie.
- Derefter blev der mere eller mindre lukket ned, så jeg har ikke set hende i omkring seks uger nu. Desværre. Det er virkelig hårdt, for når man bliver forælder, så forelsker man sig i sit barn med det samme, og at skulle gå så længe uden at se min datter har nok været det hårdeste, jeg har oplevet indtil nu, siger Nicki.
- Jeg vil gerne se hende, så meget som jeg får lov til og har mulighed for. Jeg ved, at det er vigtigt at knytte sig til sine børn, mens de er små. Jeg regner ikke med, at samværet kommer til at blive længe på grund af hendes alder, men jeg håber på det bedste og regner så med, at det bliver trappet op, jo ældre hun bliver.
LÆS OGSÅ: Nye datoer på plads: Her skal ‘De unge mødre’-deltagere i retten
Afviser chikane
Nicki indrømmer, at han skrev en del til Nicoline, da datteren kom til verden. Men han mener ikke, at det har været for meget.
- Jeg skrev til hende mange gange kort efter fødslen, hvor jeg fik besked på at trappe lidt ned og lade hende kontakte mig, når der var mulighed for at se hende i stedet for. Da jeg så indså, at det ikke kom til at ske, skrev jeg beskeder om at få lov til at se hende og for at høre, hvordan det gik, siger Nicki, der dog aldrig fik svar tilbage fra hverken Nicoline eller hendes mor, der ifølge ham begge har blokeret hans nummer.
- Jeg erindrer ikke, at jeg har skrevet til hendes veninde. Det kan godt ske, at jeg har spurgt en af dem, hvordan hun havde det, da jeg ikke fik noget ud af Nicoline selv. Det er jo trods alt over en måned siden, at jeg sidst så hende, og da jeg ikke har hørt fra hende omkring vores datter, har jeg nok spurgt ind til Josefines velvære for at få en opdatering på, hvordan det går hende. Det er i mine øjne alt for lang tid at gå og vente uden nogle informationer.
Nicki mener heller ikke, at han har chikaneret Nicoline i byen, selv om han indrømmer, at han har mødt hende, da datteren blot var tre uger gammel.
- Jeg mødte hende i byen for et par uger siden, men jeg har på intet tidspunkt hverken råbt af hende eller fulgt efter hende. Hun blev dog sur over, at jeg havde spurgt hendes veninde hvor Josefine var. Så kom hun hen og konfronterede mig, da hun ikke syntes, det var okay, jeg snakkede med hende, forklarer Nicki, der altså på fredag får svar på, om han må se datteren fast.
Kan du huske, da Nicoline medvirkede i 'De unge mødre'? Ellers kan du få et hyggeligt gensyn med hende herunder:
Galleri: Så stor er ‘De unge mødre’-Nicolines søn blevet
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.