Martinna, Mikkel, Milan og Elliot (Foto: Discovery Networks Danmark)

'De unge mødre'-Martinna: Jeg tog fejl om amning

Den unge mor indrømmer, at hun tog grusomt fejl og kalder det karma.

For Martinna Petersen fra 'De unge mødre' har det været et grundprincip i børneopdragelsen, at hun ville langtidsamme sine børn og give dem den tryghed så længe, de havde brug for det. Men de seneste måneder har det været en lang og sej kamp at holde fast i det princip.

- En dag i sommers begyndte Elliot, at bide under amningen. Og han syntes, det var vældig sjovt at se min reaktion, og hvordan jeg højlydt ømmede mig. Jeg tænkte, at det nok bare var en periode, for Milan bed mig også et par gange, måske fem-ti gange i løbet af de 2,4 år jeg ammede ham. Men jeg tog fejl. Det var ikke bare en periode, og Elliot bider mig lige nu mindst ti gange om dagen – og det er på en god dag, skriver Martinna på sin blog.

Hun har gennem de seneste måneder forsøgt at finde et mønster i sønnens bid, men hun er ikke nået frem til andet end, at han synes det er sjovt. Men det er ikke sjovt for Martinna, og for et par uger siden gik det galt, og Elliot fik bidt hul i brystet. Til trods for åbent sår ville den unge mor for alt i verden fastholde amningen, men lørdag begyndte det at udvikle sig til brystbetændelse med tilhørende feber og ubehag.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Martinna: Her er sandheden om vores økonomi

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan høre Martinna lufte nogle af sine bekymringer ved at skulle opdrage sine børn under andres tag.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører: Vi er ikke længere hjemløse

Martinna forsøgte at amme på det andet bryst, mens hun plejede det betændte bryst, men så bed Elliot hul i det raske bryst, og Martinna gav op.

- Min grænse var for længst nået, og jeg er fandme bange for, at han ender med at bide brystvorterne af mig. Sådan helt seriøst. Jeg har altid sagt, at jeg kun ville amme, så længe vi begge havde det godt med det. Og jeg trives bare virkelig ikke i det lige nu, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea overvejede abort i bowlingcenter

Jeg tog grusomt fejl

Men gode råd er dyre - eller i hvert fald værdsat, for Martinna har aldrig puttet Elliot uden amning, så det blev begyndelsen på en ny kamp, som hun i første omgang måtte opgive og ty til brystet. Det gik heldigvis fint uden bid, og det gav den unge mor fornyet håb for amningen, men de seneste måneders kamp har givet hende et nyt perspektiv.

- Jeg må nok indrømme, at jeg før lidt har tænkt: “Bid? Åh, så slemt kan det vel ikke være?”, men hvor tog jeg dog grusomt fejl! Og det må vel være min karma. Jeg tror på, at alt det vi kommer igennem i livet, skal lære os noget bestemt, skriver Martinna på bloggen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Overrasket Martinna: Min mand har taget røven på mig!

- Og det kan jo være, at jeg rent faktisk skal gennemgå alt det her, fordi jeg skal lære, at amning ikke er alt, og at man ikke skal holde fast i en eller anden idé om, at langtidsamning bare er det eneste rigtige, hvis det simpelthen ikke fungerer?

Læs hele Martinnas blogindlæg og historie om amningen HER, og følg med i familiens hverdag på Martinnas Instagram.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Martinna medvirker i nyt tv-program

 

God weekend fra de her to bisser ??? #ballademagere #mensødeerde #elskerdem

A post shared by Cellina Martinna (@cellinamartinna) on