(Foto: Krestine Havemann/SBS)
(Foto: Krestine Havemann/SBS)

Ung mor frygter for datterens helbred

Natascha Linea fra 'De unge mødre' er kommet i lidt af en knibe, og nu frygter hun for sin datters Lias helbred.

Et af Natascha Lineas værste mareridt er blevet til virkelighed. Den unge mors lejlighed er blevet angrebet af skimmelsvamp, og det har allerede påvirket både hende og datteren Lia.

- Jeg opdagede skimmelsvampen, fordi vi blev ved med at hoste begge to, og hver gang vi gik ud, så stoppede det. Fandt så ud af, at soveværelset og køkkenet har skimmelsvamp i vinduerne, fortæller Natascha Linea og fortsætter.

- Min største bekymring er, at Lia får astma, ligesom jeg havde, da jeg var lille.

Natascha Linea reagerede prompte ved at kontakte sin boligforening, men de opfordrede hende blot til at vaske vinduerne med rodalon. De ville ikke gøre noget, fordi vinduerne alligevel skal udskiftes indenfor et halvt år.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Natascha Linea er forelsket

Mangler et sted at bo

Natascha Linea vil ikke udsætte sin datter for skimmelsvamp, derfor leder hun efter et nyt sted at bo. (Foto: Privat)
Natascha Linea vil ikke udsætte sin datter for skimmelsvamp, derfor leder hun efter et nyt sted at bo. (Foto: Privat)

Men når det kommer til datterens helbred, så vil Natascha Linea ikke vente i et halvt år, så hun sagde sin lejlighed op med det samme. Det sætter hende dog i lidt af en knibe, for hun har ikke et nyt sted at flytte hen, og de gode lejligheder hænger ikke på træerne.

- Jeg vil gerne flytte ind i en 3-værelses i Odense eller i omegnen af Odense, hvor man gerne må have hund, og så skal der være have, siger Natascha Linea.

Hun leder med lys og lygte efter en ny lejlighed til sig selv og datteren, så hun kan flytte hurtigst muligt. Hvis det ikke lykkes for hende, så står de dog ikke uden tag over hovedet, både Natascha Lineas far, mor og veninde har sagt, at hende og Lia kan bo hos dem.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea: Let at være enlig mor

Skal have Lia til lægen

Selvom Natascha Linea er gået på hardcore boligjagt, så er det dog stadig bekymringen om datterens helbred, der fylder mest. Derfor vil hun straks have undersøgt, om Lia har taget skade af skimmelsvampen.

- Jeg havde bestilt en tid til hende ved lægen i dag, men den blev aflyst, så jeg ringer igen mandag, fortæller den bekymrede mor.

Og det er ikke uden grund, at Natascha Linea er bekymret for datterens helbred. Især børn er nemlig modtagelige overfor de følgevirkninger, som det kan have at bo i en bolig, som er angrebet af skimmelsvamp, og både astma og allergi er nogle af de sygdomme, som kan være relateret til skimmelsvamp.

Hvis du kender til en ledig bolig i eller i nærheden af Odense, så skriv dit tip som kommentar under artiklen her, så Natascha Linea og Lia kan få et nyt hjem hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Sådan endte Bent og Natascha Linea i 'De unge mødre'

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.