'Vild kærlighed'-deltagere afslører: Ses stadig

I dag er der flere af deltagerne fra 'Vild kærlighed', som stadig ses.

Knap et år efter tv-optagelserne til datingprogrammet 'Vild kærlighed' sluttede, står det klart, at ingen af de 12 deltagere fandt kærligheden i programmet.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-par sælger luksuslejlighed

Dog blomstrer venskaberne på kryds og tværs.

Det afslører tre af deltagerne fra den nyeste sæson af datingprogrammet i podcasten 'Marcus og Realitypanelet'.

- Vi er allesammen blevet vildt gode venner, og vi ses så ofte, som vi overhovedet kan, fortæller Mie.

Størstedelen af deltagerne er bosat i København, og derfor er det let at stable aftaler på benene.

- Vi ses på ugentligt basis. Både som gruppe og to-og-to, forklarer Mathilde.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDET: Rasmus Seebach viser datteren frem

Lyt til hele afsnittet af 'Marcus og Realitypanelet', hvor Mathilde, Scott og Mie fortæller meget mere om 'Vild kærlighed' og giver gode råd til blandt andre Andreas Odbjerg.