Smaskforelsket Lærke Bodilsen: Tilbage hos eksen
Selvom bølgerne til tider kan gå højt mellem parret, så kan de ikke undvære hinanden.
Lærke Bodilsen, der er kendt fra DR-programmerne 'P3-holdet' og 'Se på mig', har holdt kortene helt tæt til kroppen, når det kommer til hendes kærlighedsliv.
LÆS OGSÅ: Alexander afslører: Til casting som 'Bachelor'
Indtil nu. For da hun ankom til Reality Awards sommerfest på Bakken var det med sin ekskæreste Julius ved sin side, som hun atter danner par med, siger hun Realityportalen.
- Vi har lidt haft et Peter og Amalie forhold (Amalie Szigethy og Peter Birch red.). Det har været meget turbulent siden 2022, og vi har også været fra hinanden og datet andre, men nu har vi fundet ud af, at vi gerne vil give det en reel chance, siger hun.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Mark har taget stor beslutning: Det er slut
Grundet det til tider turbulente forhold, er det også svært for Lærke Bodilsen at specificere, hvor længe de faktisk har dannet par.
- Fordi vi har været on and off sammen siden 2022, så jeg ved det ikke. Vi har slået op en million gange. Men nu er vi endt et sted, hvor vi tror på det, siger Lærke.
Flyttet sammen
Selvom bølgerne - ifølge 'P3-holdet'-stjernen - kan gå højt, så er parret sikre på, at det skal være dem, og Julius er da også flyttet ind hos Lærke.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-fyr har købt en bodega
- For hvert break-up er vi blevet stærkere, og vi er blevet klogere. Vi har problemer ligesom i alle andre forhold, og vi kan misforstå hinanden, men jeg synes, vi har det rigtig godt, siger hun og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Åben krig mellem 'Forsidefruer': Vi ses i retten!
- Vi har slået meget op, og jeg tror, at vi begge to har et ret vildt temperament, så nogle gange tager han sine ting og skrider. Men siden oktober har han boet der on and off, men nu skal hans ting blive, afslutter hun.
Du kan se hele interviewet med Lærke Bodilsen øverst i artiklen.