Marie tog til ‘Robinson’ med knust hjerte: Jeg følte mig forkert
Kort forinden 'Robinson' havde Marie været igennem et svært brud.
Marie Willumsen var kort forinden sit eventyr i 'Robinson' blevet svigtet af sin kæreste gennem tre år, og ekspeditionen skulle derfor bruges som en mulighed for at udforske sit nye 'jeg'.
LÆS OGSÅ: Kemal foretrækker at være skurk: 'Robinson' er kedeligt tv
- Jeg tog til 'Robinson' med et knust hjerte og havde en ekskæreste, som fortalte nogle ting, hun ikke kunne lide ved mig, og det gjorde, jeg følte mig forkert og havde lyst til at ændre rigtig meget på mig selv, fortæller Marie til HER&NU.
Marie vandt ikke en halv million, men hun blev klogere på sig selv og fik et eventyr for livet.
LÆS OGSÅ: Afbrød tv-optagelser: Casper Christensen indlagt
- Jeg tog af sted til 'Robinson' med alle sluser åbne og lærte en masse om mig selv. Her indenfor de seneste 14 dage med de sidste afsnit, der har jeg set mig selv i fjernsynet og virkelig fået en masse dejlige og rare henvendelser på Instagram, og folk stopper mig på gaden - og det, der går igen, det er: "hvor er du bare et godt menneske", og "hvor har jeg bare meget respekt for dig", fortæller Marie og tilføjer:
LÆS OGSÅ: 'Landmand'-Gustav taler ud om voldeligt forhold
- Det der med at blive anerkendt, det er rart. Det har rustet mig til, hvad jeg ikke skal have i et forhold. Der er ikke nogen, der skal fortælle mig, jeg er forkert, det skal jeg nok selv finde ud af, slutter Marie stolt.
LÆS OGSÅ: Lars Rasmussen om barsk tid: Ville ikke leve længere