Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.
Blu. Kærlighed hvor kragerne vender.

'Kragerne'-Benjamin i voldsom ulykke: Frygtede for sit liv

I situationen frygtede Benjamin Lassen for, at han ikke ville klare den.

Tilbage i efteråret var brandmanden Benjamin Lassen, som er aktuel i TV 2-programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender', ude for en livsomvæltende episode.

Artiklen fortsætter under videoen:

En arbejdsdag i september, hvor han var ude på en indsats ved en lokal virksomhed i Nyborg, udviklede sig nemlig til et mareridt for tv-stjernen.

Det deler han på sin Instagram-profil, som HER&NU/Realityportalen har fået tilladelse til at dele.

LÆS OGSÅ: Ben fandt sin iranske far i 'De forsvundne fædre': Sådan går det i dag

- Jeg falder under indsatsen 4-5 meter ned i en affaldsgrav og bliver fanget dernede. Ulykken sker, da hele pladsen var fyldt med skum, og det samme var graven, skriver Benjamin og tilføjer, at han brækkede sin skulder i faldet.

I situationen frygtede Benjamin for, at han ikke ville klare den, og han begyndte straks at tænke på sine børn og sin familie.

LÆS OGSÅ: Smaskforelsket: Felix Smith er flyttet sammen med 20 år yngre kæreste

Det lykkedes dog for Benjamin at bevare roen, og han tvivlede aldrig på, at hans kollegaer gjorde alt, hvad de kunne, for at få ham op.

- Det lykkedes mine kollegaer at redde mig, men det var alt for tæt på, og jeg er sluppet utrolig billigt med en brækket skulder, skriver han videre i opslaget.

I bedring

Ifølge Benjamin har han erfaring med dykning, og det kom ham til gode i situationen, da han har kendskab til øvelser, der gør, at han kan få sin luft til at holde i længere tid.

I dag har TV 2-stjernen det godt, selvom han stadig kæmper for at komme sig helt efter ulykken.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: 'Først til verdens ende'-par måtte ikke sove sammen

- Jeg er stadig ikke der, hvor jeg kan køre aktivt i beredskabet endnu. Jeg kæmper med genoptræningen, og det går den rigtige vej, skriver Benjamin, der opfordrer alle til at sætte pris på det, de har omkring sig.

Du kan se hele Benjamin Lassens opslag herunder: