Frække Rosa: Gav Branco en sherifstjerne
- Det er bare sådan noget, jeg gør. Jeg tror, han sagde av, fortæller "Bagedyst"-stjernen.
Rosa Kildahl fik ikke den bedste start på sin tur over Atlanten, men hun kom hjem med en håndfuld nye venner og en oplevelse for livet.
Ikke længe efter de stævnede ud fra Guadeloupe med kurs mod Portugal, blev den 66-årige iværksætter hårdt ramt af søsyge.
– Jeg har aldrig prøvet at være søsyg. Det kom bag på mig. Jeg er jo ikke en, der kaster op når jeg bliver syg. Jeg har måske kastet op fem gange i hele mit liv. Og så skulle jeg pludselig kaste op flere gange. Det var uhyggeligt, fortalte Rosa, da hun sammen med resten af holdet havde set første afsnit af 'Over Atlanten' i biografen Vester Vov Vov på Vesterbro.
– Det tog ikke på den måde modet fra mig. Men det tog lidt pippet fra mig, når fysikken ikke ville, som jeg ville. Jeg havde dårlig samvittighed over, at de andre måtte tage det hårde slæb. Men så kunne jeg bidrage med omsorg. Man må komme med det, man kan.
LÆS OGSÅ: Jussi Adler-Olsens smertefulde sygdom: Sådan har han det nu
Hun er dybt taknemmelig over, at de andre sejlere, blandt andre rapperen Branco, tog sig af hende, når hun havde det svært.
– Vi var meget afhængige af hinanden, og at alle havde det godt. Sarah tog hånd om mig med det samme. Og det gjorde Branco også. Jeg kunne ikke komme op på dækket fra kahytten, uden at han havde et øje på mig. Han var hele tiden klar til at give mig en hånd, og det var rart, fortæller Rosa.
LÆS OGSÅ: Her er det! Dronning Margrethes hemmelige dokument
Søgte på Google
Rosa havde været meget spændt på at møde Branco.
– Jeg havde aldrig hørt om ham før. Jeg måtte Google ham for at se, hvordan han så ud. Jeg synes heller ikke, der stod så meget. Jeg tænkte, at jeg skulle være lidt mor og give ham fornemmelsen, at jeg passede på ham. Selv om han er stor og stærk, så er han nok ikke en, der lukker op ved første færd. Det kan jeg godt finde ud af.
LÆS OGSÅ: Christopher tager stor beslutning: Knuser mit hjerte
Og Rosa fik sandelig også sagt goddag til Branco, da de mødtes første gang. Inden de havde udvekslet et ord nev hun ham i den ene brystvorte og vred den rundt.
– Jeg gav ham en sheriffstjerne. Det er rigtigt. Det gjorde jeg sgu. Det er bare sådan noget, jeg gør. Jeg tror, han sagde av. Jeg kan ikke helt huske det. Jeg lagde ikke så meget i det. Det var kærligt ment, lo Rosa.
LÆS OGSÅ: Efter 'Årgang 20'-familiens hårdeste år: Slut med parterapi
Det var desværre ikke muligt at høre Brancos version af historien.
På pressemødet blev han vred på en journalist, der spurgte til hans virksomheders konkurs og den konkurskarantæne, han er blevet idømt, og gik derfor sin vej.