Et udklip af nogle af de DR programmer, man kan medvirke i.
Et udklip af nogle af de DR programmer, man kan medvirke i.

DR søger medvirkende til nyt tv-projekt

Hvis du har drømt om at være med i tv, så har du chancen nu.

Hvis du går med en drøm i maven om at medvirke i en kendt tv-serie, blive medvært på eksempelvis aftenshowet eller et radioprogram, eller ligge stemme til en animationsfigur, så er det altså nu, du har chancen.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup afslører spændende tv-planer

Danmarks Radio fylder nemlig snart 100 år, og i den forbindelse leder de efter 100 deltagere, som har lyst til at medvirke i en af deres mange udsendelser.

Artiklen fortsætter under videoen...

Public service-kanalen har på deres hjemmeside lagt en liste op med de programmer, som der er mulighed for at medvirke i - og man må gerne medvirke i flere end et.

Ønsker man at være med, skal man blot følge instrukserne på hjemmesiden, som blandt andet lyder således:

- Optag en video med dig selv på max. 1 minut, hvor du kort fortæller 1) lidt om dig selv, 2) hvilket program du gerne vil deltage i og 3) hvorfor, skriver de.

Kanalen har også lagt et opslag på deres Instagram i håb om at finde de helt rette personer. I opslaget skriver de blandt andet:

- Lige nu søger vi 100 danskere, der drømmer om at medvirke i deres yndlings tv- eller radioprogram.

LÆS OGSÅ: Gentager succes: Lisbeth Østergaard bliver vært igen

Hvis man ansøger, skal man dog lige være opmærksom på, at eventuelle omkostninger, såsom transport, ikke dækkes af DR.

Se Instagram-opslaget her: