'Alene i vildmarken'-deltager afslører: Lavede særlig aftale med produktionen

Den 41-årige vildmand var præget af udfordringer i Lapland, og fik derfor håndsrækning af produktionen.

I aften ruller første episode af den nye sæson af 'Alene i Vildmarken' hen over skærmen, og vildt bliver det.

LÆS OGSÅ: 'Alene i vildmarken' vender tilbage: Her er deltagerne

Ikke nok med, at DR har castet syv deltagere med særlige færdigheder, som skal konkurrere mod hinanden i Laplands barske natur, så kan vi nu afsløre, at én af deltagerne har lavet en særlig aftale med produktionen.

LÆS OGSÅ: Silas Holst i smerter: Går med klap for øjet

- Man skal ud i vildmarken og klare sig selv, og så får man naturligvis udleveret sådan en ’Rambo’-kniv, og den er til at partere dyr med og skære fisk op, forklarer Søren til HER&NU.

Den 41-årige historiske håndværker, som til dagligt laver rekonstruktioner og andre brugsgenstande fra vikingetiden, fravalgte sin egen kniv i håb om, at der lå en bedre kniv i den basispakke, som alle deltagerne fik udleveret.

Artiklen fortsætter under billedet...

Søren i Alene i vildmarken
Søren i Alene i vildmarken

- Der var meget forskelligt (i basispakken, red.). Der var køkkenudstyr, kompas, og så fik vi jo en masse sikkerhedsudstyr - førstehjælp og redningsveste, fortæller han til HER&NU.

Desværre måtte 'Alene i vildmarken'-deltageren dog sande, at den kniv, som var i basispakken, ikke just levede op til forventningerne.

- Jeg frygtede lidt, at de ville ende med at give os alle sammen en dolk, og det gjorde de faktisk, fortæller Søren til HER&NU og tilføjer:

- Men du kan jo ikke bruge den til at lave skærearbejde, så det var lidt en udfordring for mig.

Selvom Søren havde taget sin elskede økse med, som da også kunne klare det meste, var det væsentligt for ham at have en god kniv med.

LÆS OGSÅ: Casanova smuglet ind til hemmelige optagelser

Det var også derfor, at produktionen endte med at give 'Alene i vildmarken'-deltageren et ekstra redskab.

- Produktionen kunne godt se, at det var en relativ stor udfordring for mig, så de endte med at give mig en snittekniv med også, forklarer Søren til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Sofie Østergaard stopper

Se 'Alene i vildmarken' hver torsdag kl. 20 på DR1 eller på DRTV.