Aldrig sket før: Chokexit i "Paradise Hotel"
Der er sjælent en stille stund på "Paradise Hotel", hvor gæsterne får den ene vilde besked efter den anden.
Alt kan ske på "Paradise Hotel", og det må gæsterne i den grad sande i dagens afsnit.
LÆS OGSÅ: Vanvittig knalde-video: Trekant på "Paradise Hotel"
Paradisoerne står med åben mund og polypper, da Rikke Gøransson med alvor i stemmen meddeler, at Daniel "Lone Wolf" Rosendal ikke er den eneste, som må pakke sydfrugterne og vende snuden mod Danmark.
- Det her bliver den allersidste aften, siger hun og holder spændingen for de måbende gæster, inden hun tilføjer:
- For mit vedkommende. Jeg skal nemlig byde velkommen til et lille menneske, og det kan jeg ikke gøre her.
"Paradise Hotel"-værten var højgravid under optagelserne og måtte altså afbryde sin medvirken som vært midt under optagelserne for at bringe sit barn til verden.
LÆS OGSÅ: Claudia Rex jubler: - Ny baby på vej
- Hvordan kan hun lave sådan en prank, hun fucker med os alle sammen lige der. Det er for sindssygt sagt af Rikke, lyder det lettet fra Lucas Buchardt i onsdagens program.
Rikke Gøransson overlader altså den fulde værtstjans til Olivia Salo, som også var gravid under optagelserne til sæson 21.
LÆS OGSÅ: Pitzner investerer for millioner
Den 1. juli 2024 kom Rikke Gøranssons datter, Rio, til verden, som hun har sammen med sin forlovede Bruno C. Da Conceicao, som i forvejen har et barn fra et tidligere forhold.
Du kan se hele den dramatiske seance udspille sig i klippet øverst i artiklen.