Efter "Paradise Hotel"-kritik: Nu svarer Rikke Gøransson
Den nye sæson af "Paradise Hotel" har skabt debat i medierne, men det er ikke noget, der bekymrer værten. Snarere tværtimod.
Selvom der den 1. januar startede en helt ny sæson af "Paradise Hotel", så er alt i programmet ved det gamle - som i tilbage til dengang det startede. Dengang, hvor nøgenhed, druk og fester var normalt.
LÆS OGSÅ: Skal du med? "Paradise Hotel" søger nye deltagere
For efter et par sæsoner med kønsneutralitet og diversitet, er Viaplay altså gået tilbage til det "gamle" format af realityprogrammet, og dette valg har mødt kritik af podcastværten for "Reality Tjek", Marlene Weybøll.
- Nu er det jo en pornofilm, man ser. Unge mennesker, der har sex på et hotel. Det er jo uinteressant, har hun sagt tidligere i et interview med TV 2.
Men den kritik er altså ikke noget, som "Paradise Hotel"-værten deler. Faktisk har Rikke Gøransson slet ikke hørt noget til den omdiskuterede kritik, programmet har fået. Det fortalte hun om, da HER&NU/Realityportalen mødte hende på den røde løber til "Reality Awards" lørdag aften:
- Det har jeg slet ikke læst, jeg har bare læst, at det er "skidegodt", og folk er glade for, det (programmet, red.) minder om det gamle, og "wow, det er vildt!" og det passer, lød det fra Rikke, som kun ser det som noget positivt, at programmet kan støde nogle.
LÆS OGSÅ: Efter "Gift ved første blik": Så hårdt har det været
- Jeg tænker, at hvis vi kan begynde at forarge folk igen, så har vi gjort noget rigtigt. Ellers er det sgu lidt for kedeligt, så det er bare nice, fastslog hun.