Ulla Essendrop syg på direkte tv: Trak ikke vejret
Ulla Essendrop måtte opereres akut.
Midt under OL-dækningen i juli blev Ulla Essendrop, 45, ramt af alvorlige mavesmerter, men gennemførte alligevel den direkte udsendelse på DR1. Først da hun kom hjem, blev smerterne så voldsomme, at hun valgte at ringe efter hjælp.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Camilla Ottesen fortæller om ‘Fangerne på fortet’...
På det tidspunkt anede Essendrop ikke, hvor syg hun egentlig var. Gennem flere år var hun med mellemrum blevet undersøgt og havde fået smertestillende, uden at lægerne kunne finde årsagen.
LÆS OGSÅ: Store ændringer i ny sæson ‘Forsidefruer’
– Jeg har været indlagt i et til to døgn, og så er det gået væk. Men det gjorde det ikke. Jeg kom hjem, og det blev værre og værre, og jeg kastede op og havde det virkelig, virkelig skidt, fortæller tv-værten i P4 udsendelsen 'Klar vikar'.
Kæresten, Jimmy Bøjgaard, 47, var i Jylland med deres fireårige søn, Theodor, så en veninde kørte hende på hospitalet. Ved ankomsten var Ulla så dårlig, at hun måtte kravle ind på hospitalet. Forløbet står uklart for tv-værten, men hun har fået fortalt af sin veninde, at hun på et tidspunkt fik noget meget stærkt smertestillende, der gjorde, at hendes vejrtrækning stoppede i 15-20 minutter.
LÆS OGSÅ: Remee afslører: Det er slut
Da hun var blevet stabiliseret og scannet, besluttede man sig for at operere akut.
– Jeg er på operationsbordet i flere timer og får at vide, at jeg har tarmslyng, som i sig selv er voldsomt smertefuldt, men det viser sig også, at de finder en vandcyste, der er 8 gange 12 centimeter, og det er stort for en vandcyste. Den er vandret fra den ene æggestok op til tarmene og har lavet en masse ballade, lyder det fra Ulla i programmet.
Desværre stødte der komplikationer til, og først efter 19 dage blev tv-værten sendt hjem fra hospitalet.
LÆS OGSÅ: Mads åbner op om stor sorg: Far døde kort før tv-optagelserne
– Lang historie kort fik jeg det meget bedre efter det, fortæller hun ærligt i radioprogrammet 'Klar vikar'.
Ulla Essendrop måtte dog efterfølgende gennem et forløb med genoptræning og terapi hos en psykolog, men nu har hun det godt igen.