TV-vært tilbage efter alvorlig sygdom: Over al forventning
Selvom TV-værten står knivskarpt på den røde løber til 'TV-prisen' 2022, har hun været igennem hårdt sygdomsforløb.
Det var ikke til at se på 'Aftenshowet'-værten Ulla Essendrop, at hun i sommer var tæt på at dø af alvorlig sygdom, da hun stod funklende i topform på den røde løber til uddelingen af årets tv-priser.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kenneth Hansen afslører, hvordan han endte i ‘Luksusfælden’...
Under en operation for voldsom tarmslyng og galoperende bughulebetændelse fik Ulla også fjernet en 12 cm cyste, den ene æggestok og 15 cm syg tarm. Det betød 19 dage på hospitalet, hvor Ulla frygtede at dø fra sønnen, Theodor på fire et halvt år, som hun har med tv-værten Jimmy Bøjgaaard.
LÆS OGSÅ: Geggo laver tv igen: Er det ‘Bryggen’?
– Tak, jeg har det rigtig fint nu. Jeg mærker stort set ikke noget til det. Alt vokser fint sammen, så det går over al forventning. Det har selvfølgelig været krævende, men til gengæld har jeg en arbejdsplads, der har været meget fleksibel, forstående og har givet mig lige præcis den tid, jeg har haft brug for. Og de har været meget fleksible, efter jeg kom tilbage på 'Aftenshowet'. Og mine sindssygt gode kollegaer har været halvdelen af det, fortalte Ulla Essendrop, 45, der så blændende ud i en skulderkjole købt secondhand på nettet hos Fashion Resales, ligesom glitterstøvlerne med sløjfer er købt i en vintagebutik.
– Det bruger jeg meget, det med at finde lækre, brugte ting på nettet. Det har jo en værdi i sig selv at kunne genbruge tingene.
LÆS OGSÅ: Lene Beier om nyt tv-program: Grænseoverskridende