'Robinson'-Mie afslører: Mere tv på vej
Optagelserne starter inden så længe.
I efteråret så vi Mie Fitness for første gang på skærmen i 'Robinson Ekspeditionen', og det blev ikke sidste gang.
LÆS OGSÅ: Kæmpe skideballe: Brød reglerne under optagelserne til 'FBOY Island'
Det afslørede hun, da Realityportalen mødte hende til 'Vi Elsker Heroes' i weekenden.
- Der kommer mere tv lige om lidt. Jeg skal til Thailand på fredag, og når jeg kommer hjem derfra, starter jeg med at filme med det samme, lød det fra en hemmelighedsfuld Mie, der dog alligevel havde lidt flere ord at sætte på, hvad hun skal lave:
- Det bliver svært, men det bliver noget helt andet end 'Robinson' og med mig som hovedperson. Jeg glæder mig sindssygt meget. Det er meget anderledes end det, jeg har lavet indtil videre.
LÆS OGSÅ: Nu er der titel på: Lenny viser kæresten frem
Mie vil ikke sige, om programmet kun er med hende, eller om det er sammen med andre, vi kender fra tv. Men hun lover, at vi ved mere midt på sommeren.
Først skal hun lige et smut til Thailand med en anden 'Robinson'-kending.
- Jeg skal afsted med Lukas Bach fra 'Robinson'. Det er en gave, jeg har købt til Lukas. Han er min bedste ven, og han har aldrig været i Thailand før. Vi har talt om det mange gange, og jeg har haft firma i Thailand og boet der i to år, så jeg tænkte, at hvis der er nogen, der skal have mulighed for at vise ham rundt i Thailand, så er det mig, forklarede hun.
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Vild fest i reality-land