Önder Yazar og Mette Helena Rasmussen

'Nybyggerne'-dommer løfter sløret for de nye optagelser

Dommer Önder Yazar giver en luns af, hvad man kan forvente at se i den nye sæson af 'Nybyggerne' på TV 2.

En ny sæson af tv-programmet 'Nybyggerne' optages lige nu, hvor fire makkerpar kæmper om at istandsætte og indrette de spritnye boliger i Hornsherred på Sjælland med det i sigte at vinde den store boligpræmie.

LÆS OGSÅ: Hollywoodstjernens store tragedie: Mistede kone og datter

I et interview med HER&NU løfter den nye dommer Önder Yazar sløret for, hvad man kan forvente at se i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter nedenunder videoen.

- Jeg er positiv overrasket over det, som deltagerne har præsteret indtil videre. Det hele falder bare naturligt, og der er generelt en enormt god energi på produktion. Alle er så tætte og gode ved hinanden, starter Önder ud med at fortælle og fortsætter:

- Det, som deltagerne bygger, er med en positiv overraskelse. De er kreative. Jeg tror, at det her program bliver enormt underholdende. Det er nemlig nogle fede typer, der er med. Det er optaget på Sjælland, og det er måske også derfor, at der er lidt flere forskellige typer med i programmet i år. Der er et godt udvalg iblandt deltagerne, de er differentieret og har forskellige personligheder.

LÆS OGSÅ: Lea og Sami udvider familien

Den nye sæson af 'Nybyggerne' vil vises på TV 2 og TV 2 Play senere i år.