Hvor er "Robinson"-finalen? Nu svarer Viaplay
Seerne raser og venter i spænding på afgørelsen, nu er der nyt fra Viaplay.
Det kører ikke for Viaplay i dag. Først blev finalen i "Robinson Ekspeditionen" udgivet ved en fejl til midnat, så vinderen blev spoilet.
LÆS OGSÅ: Hvor bliver "Robinson"-finalen af?
Så blev finalen fjernet igen med beskeden om, at den kom igen klokken 20.00. Men da klokken slog 20.00 var både beskeden om finalen og afsnittet væk fra Viaplay.
Efter 45 minutter er finalen stadig ikke kommet på streamingtjenesten, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Viaplay. Men inde på tjenesten står der nu en besked til de rasende seere.
- Dagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" bliver forsinket. Tak for din tålmodighed, lyder beskeden, og overfor HER&NU/Realityportalen supplerer Viaplay:
- Vi er på sagen og arbejder på højtryk for at få "Robinson"-finalen på vores platform. Den kommer snarest muligt.
At dømme efter diverse kommentarspor på Facebook er det dog at tage munden lidt for fuld, for der er tilsyneladende ikke meget tålmodighed.
LÆS OGSÅ: Husker du "Robinson"-vinderen Marlene? Her er hun i dag
- Hvor fanden bliver afsnittet af? Det tager ikke mere end et par minutter at lægge et nyt afsnit på på en stramingtjeneste, lyder det fra en, og flere stemmer i:
LÆS OGSÅ: Her er Dan "The Man" Marstrand i dag
- Det er for dårligt Viaplay. Først spoiler I, og så kommer afsnittet slet ikke.
Kommentarerne er mange, men de er enslydende - seerne er langt fra tilfredse!
Opdatering: Lidt over 21 kom afsnittet endelig på Viaplay, og streamingtjenesten fortalte, at de havde haft tekniske problemer, som nu heldigvis var løst.