Her er Dan "The Man" Marstrand i dag
"Robinson"-vinderen nyder alderdommen efter et liv som både familiefar, vildmand og eneboer.
Dan ”The Man” Marstrand blev en vaskeægte ”Robinson”-legende, da han i en alder af 51 år vandt ekspeditionen tilbage i 1999 og inkasserede pengepræmien, der dengang lød på 250.000 kroner.
LÆS OGSÅ: Husker du "Robinson"-vinderen Henrik Andersen? Her er han i dag
Efterfølgende deltog han i all star-sæsonen af programmet i 2002 med sin daværende kæreste, Nada Bang, som selv deltog i ekspeditionen i 1998, og som han mødte til en "Robinson"-fest.
LÆS OGSÅ: Husker du "Robinson"-vinderen Søren? Her er han i dag
Artiklen fortsætter under billederne...
Parret rejste hjem fra deres fælles sæson som forlovede, blev efterfølgende gift og fik døtrene Mille og Liv, der i dag er teenagere, inden de gik fra hinanden igen. Dan har tilmed voksne børn fra et tidligere ægteskab og er morfar til tre børnebørn, der er på Livs alder.
LÆS OGSÅ: Viaplay i kæmpe brøler: Udgav "Robinson"-finalen før tid
Selvom det nu er 25 år siden, at Dans "Robinson"-eventyr blev skudt i gang, så hører programmet endnu ikke kun hans fortid til. Han var nemlig med til forpremieren på den seneste sæson.
- Jeg har det skide godt, lød det til HER&NU fra en storsmilende Dan, der nu har rundt de 76 år.
LÆS OGSÅ: Per fra “Krummernes jul”: Her er han i dag
Artiklen fortsætter under billedet...
Fra Dan var 70 til 75 år arbejdede han som vagt i Knuthenborg Safaripark, efter han i ti år havde levet som eneboer i vestfynske Sandager.
LÆS OGSÅ: Tiden i Indonesien gav Ole Henriksen et nyt syn på livet
Nu har Dan dog sagt farvel vildmandslivet blandt dyrene og hej til en lidt anden slags tilværelse
- Da jeg blev 75 år, tænkte jeg, at jeg skulle prøve at se, om det kunne lade sig gøre at gå hjemme uden at lave noget og nyde sin alderdom, inden man dør. Så jeg har gået hjemme et år nu, og det går ganske udemærket. Jeg kan faktisk godt lide det.
Dan fortæller, at det går godt med at nyde sit eget selskab, og han lever fortsat tæt på naturen.
LÆS OGSÅ: Husker du "Robinson"-vinderen Malene Hasselblad? Her er hun i dag
- Jeg bor på Falster i mit eget hus, der ligger 800 meter fra vandet og 800 meter fra skoven, så det kan ikke være bedre, afslutter han.