Tobias efter heftig dommerdiskussion: Der gik et sus igennem mig

Da 21-årige Tobias var til audition i København, skabte han splid mellem dommerne og endte med at få en krammer med på vejen af Thomas Blachman.

Da 21-årige Tobias Floor Dahlfelt fra Farum sang 'Half a man' til auditionen i København, blev han af Martin Jensen afbrudt og bedt om at tage sin guitar om på ryggen, da den forstyrrede DJ'en.

Artiklen fortsættes under videoen med Marten Jensen, der fortæller om den nye sæson 'X Factor'...

Det valg var hverken Kwamie Liv eller Thomas Blachman enige i, og især Thomas Blachman var frustreret over at blive stoppet midt i musikalsk oplevelse, som rørte ham dybt.

LÆS OGSÅ: Line Hoffmeyer opløst i tårer: Den bedste nyhed i ti år

Inden Tobias fik lov til at fortsætte sin sang, fik han en krammer med på vejen af Blachman.

- Der gik et sus igennem mig, jeg nåede kun at synge ét vers og troede, at jeg havde gjort noget forkert. Det hele var meget overvældende, og jeg blev meget overrasket. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle få et kram af Thomas Blachman, siger Tobias i dag om oplevelsen.

LÆS OGSÅ: Philine taler ud om mulig graviditet: Der kan være 4 eller 5 fædre

Mobningen har ændret mig

Han arbejder til daglig som færdiguddannet tømrer og har endelig fundet en plads i livet, hvor han har det godt og er glad, efter han af to omgange i sin barndom og ungdom er blevet mobbet, først i folkeskolen og siden i 10. klasse på efterskolen.

Det hjalp, da han efter 6. klasse flyttede skole og begyndte på en skole i Bagsværd.

LÆS OGSÅ: CHOK: 'Paradise Hotel'-vinder dømt for voldtægt

Der er både noget godt og dårligt ved at have gennemgået perioder med mobning, kan han i dag mærke.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det er sket, men jeg er kommet ud på den anden side som et andet menneske. Det lyder som en kliché, men det har gjort mig stærkere, og jeg hviler i mig selv i dag, siger den talentfulde sanger.

Tobias leverede heldigvis en lige så overbevisende præstation uden guitar, hvilket resulterede i tre gange kæmpe ja fra dommerne og en billet videre til 6 Chair Challenge med Kwamie Liv som mentor.

LÆS OGSÅ: Uhh: Starter ny uddannelse